er et lag af blødere klippe under vores jordskorpe, lithosfæren. Astenos er græsk og betyder "sfæren uden styrke".

er det sted på jordoverfladen, som ligger lige over det punkt, hvor jordskælvet starter. Punktet nede i jorden kaldes fokus eller hypocenter.

er videnskaben om Jordens opbygning.

er et sted, hvor de kontinentale plader trækker sig fra hinanden og skaber meget vulkansk aktivitet. Det er fx på Island og Hawaii øerne.

er den størknede stenmasse, som er kommet ud fra Jordens indre. Så længe det er flydende og under Jordens overflade, kaldes det Magma. Lava kan være meget forskellig. Nogle gange er den luftig og let, fordi den har indeholdt meget gas fra Jordens indre og er blevet afkølet meget hurtigt. Andre gange er den hård og tung som sten eller glas, fordi den har ligget længe og størknet og er måske blevet mast sammen.

er Jordens yderste lag, jordskorpen. "Lithos" er græsk og betyder sten. Lithosfæren er delt op i 21 lithosfæreplader af forskellig størrelse og form. Pladerne kaldes også tektoniske plader eller kontinentale plader.

er et græsk ord, som betyder "dej". I geologien bruger man ordet om smeltet stenmasse, som er under Jordens overflade. Hvis det når over jordoverfladen, størkner det, og så kaldes det lava. Andesitisk magma er en blanding af oceanskorpens basalt, havvandet og sedimenter fra havbunden med et højt indhold af kvarts (et hårdt mineral). Basaltmagma dannes ved opsmeltning af kappematerialer under jordskorpen. Det består af mørke mineraler, calcium og natrium.

er lavaskum. Det er meget luftigt, fordi der har været meget gas i, da det størknede.

er der, hvor pladerne mødes. Ved en konstruktiv pladegrænse trækker pladerne sig fra hinanden, og hullet fyldes ud af vulkansk materiale. Jordoverfladen vokser. Når pladerne skubber ind mod hinanden, og de ender med at overlappe hinanden, er der en destruktiv pladegrænse.

kommer af det græske ord "tektonikos", der betyder opbygning. Det er altså en beskrivelse af jordskorpens opbygning af plader.

blev opkaldt efter Charles Francis Richter. I 1927 sammenlignede han en række seismogrammer. Han opdagede efterhånden, at forholdet mellem bølgelinjernes største udsving var konstant, uanset hvor langt fra epicentret, målingen var lavet. Og ud fra dette konstante forhold, opstillede han en skala. Med skalaen kunne man sammenligne seismogrammer og dermed beskrive et jordskælvs styrke. Sammen med Beno Gutenberg forbedrede han skalaen, og i 1950 blev den anerkendt som standard over hele verden.

er logaritmisk. Det vil sige, at hver gang du går et trin op ad skalaen, er jordskælvet ti gange kraftigere. Otte er ti gange kraftigere end syv, mens det er hundrede gange kraftigere end seks.

er videnskaben om jordskælv, og en seismolog forsker i jordskælv. Det kommer af det græske ord seismós, som betyder jordskælv.

er instrumenter, der måler jordskælv. Der findes både seismoskoper og seismografer. Seismoskoper giver et indtryk af jordrystelser, mens seismografer tegner jordskælvets udsving, et seismogram. De første seismometre blev brugt allerede i 1700-tallet, og var bare en skål med kviksølv i, som man ventede på skulle skvulpe over kanten.

Kilder: Vibe, Palle, Jordskælv (Katastrofer - Hvad skete der?), Nordisk Forlag, København, 1998.