1910

Børn havde det hårdt.

Optagelser fra Refnæs. Børn på krykker i solskin, børn bader, pige undersøger af læge. Børn får mad.

Emner: Barndom
Steder: Danmark
Kolofon: Null
Dato: 05-09-2004
Optagelse har lyd: Ja

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Til læreren

Trin: Alle

Generel lærervejledning

DAGLIGLIV:

De fattige børn blev syge

Der var mange fattige børn, der blev syge. For at de kunne blive raske igen, blev de sendt væk hjemmefra til et sanatorium.

På sanatoriet kunne de syge børn få den rigtige behandling. De fik medicin mod deres sygdomme, god mad, masser af frisk luft og havbad. Det reddede livet for mange børn.

Grunden, til at de blev syge, var, at dagligdagen både på landet og i byerne tit var hård og maden knap for de fattigste mennesker.

100 års barndom

Måtte lærerne uddele lussinger i skolen i 1940'erne, og hvornår begyndte børn egentlig at zappe? Find svarene i 100 års barndom.

Se Tema

Andre typer sygdomme dengang

Lejlighederne var fugtige, utætte og næsten umulige at varme op om vinteren. Og maden var ikke særlig sund. Det var mest rugbrød og kartofler med margarine.

Mange sygdomme, som vi i dag kun ser meget sjældent, var dengang helt almindelige. Det gælder f.eks. tuberkulose og engelsk syge.

SKOLEN:

Lektien skulle læres udenad

I klippet kan du høre Palle fortælle om sin skolestart, som ikke gik særlig godt. I skolen skulle man dengang lære en masse udenad, og det syntes Palle var noget mærkeligt noget.

Palle blev faktisk aldrig rigtig glad for at gå i skole. Han var ordblind og havde svært ved at lære at læse og skrive. Alligevel endte han med at blive en meget dygtig forfatter og foredragsholder.

Drenge og piger hver for sig

Dengang, da Palle startede i skole, var det ikke almindeligt, at piger og drenge gik i samme klasse. Faktisk var det kommunen, der bestemte, om piger og drenge skulle have undervisning sammen eller hver for sig.

NYT FRA DENGANG:

Kvinder får stemmeret

I 1915 får de danske kvinder stemmeret. Før i tiden var det kun mænd, der havde lov til at stemme ved folketingsvalg, og kvinderne havde ikke rigtig noget at skulle have sagt. Men det bliver ændret med den nye lov.

Kvinderne er så glade for deres nye stemmeret, at de går i et stort optog til Amalienborg for at hylde kongen – Christian den 10. - som tak for, at de nu også kan være med til at bestemme, hvem der skal sidde i regeringen.

1. Verdenskrig bryder ud

Året før de danske kvinder får stemmeret, udbryder 1. Verdenskrig, som er en af de mest blodige og grusomme krige i verdenshistorien.

Danmark er ikke med i krigen, som bliver udkæmpet mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Tyrkiet på den ene side og Frankrig, England, Rusland, Italien, Japan og USA på den anden.

I løbet af de 4 år, som krigen varer, bliver mere end 10 mio. mennesker dræbt og 20 mio. såret. Da krigen slutter i 1918, har især Tyskland lidt et stort nederlag.

Læs også 100 års barndom Se Tema

  1. 1900
  2. 1910
  3. 1920
  4. 1930
  5. 1940
  6. 1950
  7. 1960
  8. 1970
  9. 1980
  10. 1990