1950

Vidner. Kirsten om landsbyskolen

Interview med Kirsten. Landsbyskole, interiør klasselokale, exteriør gymnastikundervisning i have.Stills: Kirsten som barn (3 stk.).

Emner: Barndom
Steder: Danmark
Kolofon: Tilrettelæggelse: Marianne Kemp.
Dato: 05-09-2004
Optagelse har lyd: Ja

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Til læreren

Trin: Alle

Generel lærervejledning

DAGLIGDAG:

Børn blev passet hjemme

Vi er i et baggårdsmiljø i København. De små børn ligger i barnevogn eller sidder i kravlegård. De større leger i gården eller på gaden.

Der var hverken vuggestuer eller børnehaver nok til alle børn. Der var heller ikke fritidshjem og skolepasningsordninger. Næsten alle børn blev passet hjemme.

Det gjorde nu ikke så meget, for næsten alle mødrene var "hjemmegående husmor" - som det hedder, når kvinderne arbejder i hjemmet. Børnene havde det sikkert sjovt, der var i hvert fald mange andre børn at lege med.

100 års barndom

Måtte lærerne uddele lussinger i skolen i 1940'erne, og hvornår begyndte børn egentlig at zappe? Find svarene i 100 års barndom.

Se Tema

I de sidste år af den tyske besættelse og årene lige efter blev der født flere børn i Danmark end på noget andet tidspunkt i Danmarkshistorien. Vi kalder dem for de store årgange.

Ikke barn, ikke voksen, men teenager

I 1950'erne opstod der en helt ny ungdomskultur med musik, dans og tøj. De unge hørte musik, som de voksne ikke kunne lide, og de gik til fester og var seje – de var teenagere.

”Teenager” var et helt nyt begreb. Det startede i USA og bredte sig til Europa. Da vi ikke kendte begrebet herhjemme, havde vi heller ikke noget navn for det, så vi overtog simpelthen det amerikanske.

Begrebet dækker de år, hvor alderen er noget med "teen": altså fra thirteen til nineteen – 13 til 19.

Man kan sige, det er en ny måde at opfatte menneskets udvikling på. Tidligere var man barn, fra man blev født, indtil man flyttede hjemmefra og kunne klare sig selv. Og så var man pludselig voksen.

Nu var man barn fra år 0 til 12, ung fra 13 til 19 og endelig voksen fra 20 og til slut.

SKOLELIV:

Små skoler på landet

Landsbyskolerne havde kun undervisning til 7. klasse. På mange af skolerne kom børnene endda kun hver anden dag eller enten formiddag eller eftermiddag.

Det skyldtes, at skolerne ikke var ret store. Der var ofte kun ét klasseværelse og én skolelærer. Han havde så for eksempel de store børn den ene dag og de små den næste.

Landsbyskolerne var tit meget sparsomt udstyret. Der blev ikke brugt ret mange penge på bøger og andre undervisningsmidler.

Om børnene lærte meget eller lidt afhang i virkeligheden af, om deres lærer var god eller dårlig. Mange mennesker på landet syntes heller ikke, det var så vigtigt, at børnene blev dygtige i skolen, bare de lærte at arbejde på gården.

Nye store skoler i byen

Efterhånden blev man klar over, at landsbyskolerne ikke var gode nok, og derfor begyndte man i 1950'erne at bygge store centralskoler i hele landet.

Mange børn på landet fik langt til skole, men kom så til gengæld til at gå i klasse med jævnaldrende.

Nye skoler, nye udfordringer

Centralskolerne var meget bedre end landsbyskolerne. Der var bedre plads, og der blev indrettet faglokaler til fysik, sløjd, husgerning osv. Der var gymnastiksale med bad og omklædningsrum.

Der var dygtige lærere på skolerne og en inspektør, der førte tilsyn med lærerne. Samtidig med at centralskolerne blev bygget, begyndte man langsomt at ændre på undervisningen.

Eleverne skulle ikke længere lære så meget udenad, de skulle til gengæld forstå, det de lærte. Man begyndte også at lære om demokrati i skolen.

NYT FRA DENGANG:

Polio - den store epedemi

I 1952 bliver mange danske børn ramt af en smitsom sygdom. Den hedder polio eller børnelammelse, fordi sygdommen gør børn lamme i kroppen.

Det kan feks. begynde en morgen med, at man ikke kan løfte dynen, fordi man ikke kan bevæge armene.

Heldigvis kan mange af de børn, der rammes af børnelammelse, genoptrænes, og i 1955 finder man en vaccine, som fuldstændig udrydder børnelammelse i Danmark.

De første fjernsynsapperater tændes i Danmark

Det er dog ikke kun sygdom, der præger starten af 1950’erne. I 1951 bliver de første danske tv-programmer sendt, men der er ikke særligt mange, der overhovedet har et fjernsyn. Faktisk kun ca. 400 familier.

Her kan du se Lily Broberg, som præsenterer fjernsynet. Og så kan du se, hvordan det foregik bag kameraet, når man skulle lave de første programmer.

Læs også 100 års barndom Se Tema

  1. 1900
  2. 1910
  3. 1920
  4. 1930
  5. 1940
  6. 1950
  7. 1960
  8. 1970
  9. 1980
  10. 1990