Danmark som kolonimagt

Det var ikke kun kaffe, krydderier og silke, der blev handlet mellem kolonimagterne, men også mennesker. Hvad var danskernes rolle?

”Lille Marie på barnepige Nekys arm” af N.P. Holbech, 1838 Neky var fra det tidligere Dansk Vestindien og tjente i København hos søofficer Hans Birch Dahlerup, der havde været på Skt. Croix. Marie er malerens datter. (© Nationalmuseet)

Til læreren

Fag: historie

Trin: udskoling

Forløb

Forløbsbeskrivelse

Lektionsplan

Elevopgaver

Kolofon

Undervisningsmaterialet ’Historier om Danmark’ er et samarbejde mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og kulturstyrelsen støttet af Nordea-fonden.

Læs mere

I 1700-tallet handlede og tjente kongen, borgerskab og adel mange penge på de danske kolonier på Jomfruøerne i Caribien. De mange nye luksusvarer blev produceret af slavegjorte mennesker. De blev fanget i Afrika og sendt til de danske kolonier i Caribien, hvor de blev solgt som arbejdskraft til sukkerplantagerne. Danmark navngav i mange år De vestindiske øer ”Dansk Vestindien”. Nu hedder det Jomfruøerne (US), fordi de tilhører USA.

Svære ord

Slavegjorte
​I dag siger man ikke, at et menneske er en slave. I stedet siger man, at mennesket er slavegjort. Det er for at understrege, at et menneske er et menneske ligegyldigt hvilke mærkater andre sætter på dem efterfølgende.

I dag er mange stolte af, at Danmark var det første land i verden, der forbød slaveriet ved ”Lov om Negerhandel” fra 1792. Men helt så enkelt er historien ikke. Ganske vist blev det forbudt at handle med afrikanske slavegjorte mennesker, men godsejerne måtte gerne beholde dem, de allerede havde købt. Og deres børn og børnebørn skulle stadig være slavegjorte. Det var derfor først i 1848, at slaveriet blev afskaffet på de Vestindiske Øer, og der var briterne kommet os i forkøbet på de engelskejede Jomfruøer.

Generalguvernør på de Vestindiske øer, Peter von Scholten, afskaffede slaveriet, hårdt presset af et oprør på øerne. Han havde hjulpet en del af befolkningen ved at give dem flere rettigheder og offentlige stillinger. Scholten havde selv forelsket sig i en slavegjort kvinde, så det har muligvis motiveret ham.

Hvordan bør Danmark forholde sig til sin fortid som koloni- og slaveejere i dag?

Læs også Enevælde og oplysningstid Se Tema

  1. Kolofon
  2. Frihed og lighed for alle?
  3. Fra censur til ytringsfrihed
  4. Danmark som kolonimagt