Frihed og lighed for alle?

Mange nye grupper i Europa råber på frihed, lighed og broderskab i 1700-tallet, men det var mest borgerskabets mænd, som fik glæde af den nye bølge af frihed og lighed.

1785 Punchgilde. Ukendt maler. (© Nationalmuseet)

Til læreren

Fag: historie

Trin: udskoling

Forløb

Forløbsbeskrivelse

Lektionsplan

Elevopgaver

Kolofon

Undervisningsmaterialet ’Historier om Danmark’ er et samarbejde mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og kulturstyrelsen støttet af Nordea-fonden.

Læs mere

Oplysningstiden er en periode i 1600- og 1700-tallet, hvor tanker om fornuft, videnskab og menneskets frihed og lighed kommer i fokus. Ideerne gjorde op med hierarkiske og gudgivne standssamfund, hvor rettigheder blev fordelt efter, hvor på ”samfundsstigen”, man blev født.

Lighed betød ikke, at alle var lige, men at borgerne blev ligestillet med adelen og godsejerne. Borgerskabet i Danmark var inspireret af den franske revolution i 1789’s slagord om ”frihed, lighed og broderskab”. Men borgerskabet stolede ikke på bøndernes politiske mening og var ligesom adelen og kongen nervøse for, at bønderne ville gøre oprør.

Svære ord

Standssamfund
Standssamfundet bestod af fire grupper er stænder: de gejstlig (præster), adelen (fx godsejere), borgerne (fx forretningsfolk) og bønderne.

Landboreformerne
Det tog næsten 40 år at gennemføre Landboreformerne. Det var en række tiltag, der blandt andet moderniserede selve dyrkningsmetoderne, afskaffede tvangsarbejde/hoveri mellem bonde og godsejer og gjorde det muligt for bønderne at eje deres egne gårde og flytte derhen, de ville.

80 procent af befolkningen var bønder, og de ville have mere frihed og flere rettigheder. Fx kunne de ikke flytte, som de ville, på grund af loven om Stavnsbånd, der betyder at være ”bundet til egnen”.

Godsejer Reventlow overtalte kongen til at lave en undersøgelse af bøndernes forhold, og det betød, at kongen ophævede Stavnsbåndet som led i Landboreformerne i 1788. Ophævelsen var dog kun en fordel for gårdmænd - alle de andre landarbejdere fik dårligere kår.

Læs også Enevælde og oplysningstid Se Tema

  1. Kolofon
  2. Frihed og lighed for alle?
  3. Fra censur til ytringsfrihed
  4. Danmark som kolonimagt