Alle Danmarks elever fra 3.-10. klasse samt elever fra gymnasiale uddannelser har kunnet deltage i den landsdækkende filmkonkurrence, hvor de bedste film om danmarkshistorien nu er blevet kåret.
Vi valgte den bedste filmproduktion fra hhv. mellemtrinnet, udskolingen og de gymnasiale uddannelser. En professionel jury bestående af dygtige filmfolk, historikere og to børn har vurderet elevernes film.
Eleverne har lavet en film på max 2 minutter indenfor disse tre kategorier:
Danmarkshistorie ud fra et lokalt udgangspunkt
1.PLADSEN - 5. klasse fra Hellerupskole – Historien om Tuborg flasken.
De to overbevisende værter tog fat i deres lokalhistorie og fortalte og viste os hvorfor den er relevant for hele Danmark. De brændte igennem på skærmen og med overbevisende brug af filmmediet viste de os, at de virkelig brænder for både film og historie. Af juryen blev der sagt ”jeg var ikke i tvivl om, at det var en vinder: Bravo!” og ”det er en lille perle!”. Imponerende at kunne beherske historie og film sådan – nærmest som voksne professionelle.
Danmarkshistorie ud fra kilder, så som film, fotos, genstande, osv.
1.PLADSEN - 3. g fra Aarhus Handelsgymnasium – Mindeparken
Filmen var utrolig rørende og fik brugt kilderne på en overbevisende måde. Gruppen bag filmen havde taget en godt afgrænset emne og kom i mål med at fortælle historien om det. Filmteknisk var den utrolig smukt udført. Juryen sagde ”da jeg så de andre film skrev jeg noter, til denne kunne jeg ikke slippe øjne fra skærmen” og ”en film, der også er yderst relevant i dag”.
Danmarkshistorie ud fra eleven selv
1.PLADSEN - 8. klasse fra Ringkøbing skole – Samarbejspolitikken
Gode filmiske virkemidler, når der eksempelvis blev skiftet mellem sort/hvis og farve. Meget personlig og originalt at tage fat i et familiemedlem. Skønt at se, at der er blevet samarbejdet om at få filmen lavet. Virker godt, at der er skuespil indblandet. Juryen sagde ”det var enormt rørende at se filmen” og ”utrolig gennemtænkt”. Og så er der er mange lag i filmen: nutiden taler med og fortolker fortiden gennem sammensætning af fortid (den visuelle del) og nutiden (Anders Foghs Rasmussens tale).