Billedserie: Spor fra middelalderen

I middelalderen begyndte kirkens mænd at skrive på latin. De skriftlige kilder giver os viden om livet dengang. Gå med på opdagelse i senmiddelalderens spor.

  • (Foto: Agnete Schlichtkrull © dr)
  • Dronning Margrete 1.s grav i Roskilde Domkirke. Kongen Erik af Pommern forsøgte at gøre kirken til en gravkirke for de nordiske unionsregenter. (Foto: Jan Friis © Museumskoncernen ROMU)
  • Det tætte bånd til Grønland blev tydeligt, da Kronprinsparrets yngste børn Vincent og Josephine fik grønlandske mellemnavne – Minik og Ivalo – til deres dåb. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
  • Unionsbrevet fra 1397 der bekræfter, at Kalmarunionen blev grundlagt. Love er troværdige kilder, men de fortæller mere om, hvordan det bør være, end hvordan det nødvendigvis var. (© Nationalmuseet)
  • Dette er en såkaldt øreske af guld fra 1400-tallet. Den gjorde det muligt at rense negle og tænder samt fjerne ørevoks. Hygiejne blev topmoderne i middelalderen. (© Historie og Kunst/Københavns Museum)
  • Skelettet stammer fra en person, som var spedalsk. Det var en alvorlig sygdom, som man langsomt døde af i middelalderen. (© Museum Lolland-Falster)
  • Dronning Margrete 1.s kjole, som er lavet af silke kaldet ”gyldentøj”. Den er vævet i Italien. Kjolen viser at hun er fin og har internationale forbindelser. (© Uppsala Domkirke)
  • Kalkmaleri fra Elmelunde Kirke på Møn fra 1400-tallet. Bonden bruger en hjulplov, som blev opfundet i middelalderen og gjorde det langt nemmere få bønderne at så korn på markerne. (udsnit af et billede) (Foto: Kirsten Trampedach © Nationalmuseet)
  • Teglsten fra Holbæk: ”Gilbert, novice i prædikebrødrenes orden, har været her”. Selvom indskriften er flere hundrede år gammel, ligner det næsten moderne graffiti. (© Nationalmuseet)
  • Krucifiks fra Skovlænge Kirke på Lolland ca. år 1330. Krucifikset viser en lidende og tynd Kristus. (© Museum Lolland-Falster)
  • Her er Danmarks første offer for en pistolkugle fra 1350'erne. Den nederste del af ansigtet blev skudt væk. Måske af en skansebøsse – et våben, der mest ligner en lille kanon. (© Museum Østjylland)
  • Sværdet fra 1500-tallet har ifølge fortællingerne tilhørt oprørslederen Skipper Clement. Skipper Clement var lederen i et af oprørene i Grevens Fejde mellem landets rigeste mænd og bønderne. (Foto: Hans Grundsøe © Museum Østjylland)
  • Margrete 1.s grav. Margrete 1. blev begravet i Sorø i 1412, men året efter blev hun flyttet fra Sorø til Roskilde Domkirke, hvor alle konger og dronninger er blevet begravet lige siden. (© Museumskoncernen ROMU)
  • Sankt Laurentii kirke i Roskilde blev bygget til ære for en populær helgen i middelalderen – Sankt Laurentius. Kirken blev revet ned ved reformationen i 1536, men det er stadig muligt at besøge ruinen og tårnet på Stændertorvet i Roskilde. (© Museumskoncernen ROMU)
  • Synåle, fingerbøl og saks fra et nonnekloster i Sydsjælland. Syning var en del af det daglige arbejde. Nonnerne drev også en skole, hvor piger fra rige familier kunne lære at sy. Redskaberne ligner dem, vi bruger i dag. (© Museum Skanderborg)
  • I 1482 fik Odenses biskop den tyske bogtrykker Johan Snell til at komme til Danmark for at trykke en bog. Bogen er den første, der blev trykt i Danmark. (© Odense Bys Museer Mediemuseet)
  • Læderstøvlen fra 1300-tallet passer en 2-årig og blev fundet i en træspand med affald og en hovedløs kat. Københavnske middelaldersko er sjældent reparerede, men denne har fået en ny sål og er kort efter blevet smidt ud. (© Historie og Kunst/Københavns Museum)
  • Dette billede/rulletekst slutter alle afsnit i Historien om Danmark med. Hvorfor tror du, at det står der? Betyder det noget for dig og det du har set/lært om perioden? Hvorfor/hvorfor ikke?
1 / 18

Historikernes viden stammer fra kilder. Nogle kilder er genstande, altså ting, som ser dagens lys, når arkæologerne graver. Det kan for eksempel være mønter, våben, smykker, potteskår og gamle redskaber.

Genstandene fortæller os om de mennesker, der levede i middelalderen. Hvordan de lavede mad, eller hvordan de byggede huse. Fra middelalderen er der for første gang flere skriftlige kilder, som fortæller om fortiden. Kilderne er skrevet på latin. Latin var et skriftsprog, som kirkens kloge, lærde mænd kunne læse og skrive. De lærde begyndte at skrive love og regler ned. Kilderne fortæller for det meste om de rigeste mænd, da det var dem, der kunne skrive. I dag ved vi derfor mere om kongemagten og kirken, end om bønderne.

Udover de skriftlige kilder findes der også mange synlige spor fra middelalderen i landskabet i Danmark. I vores gamle middelalderkirker kan man eksempelvis se kongelige grave og kalkmalerier. Kalkmalerierne giver et godt indtryk af, hvordan man så verden i middelalderen.

Arbejdsspørgsmål

Gå på opdagelse i kilderne, dyk helt ned i teksten og find svarene på spørgsmålene. Svar, der giver dig mulighed for at lære menneskene, der levede før dig at kende. Måske lærer du også dig selv bedre at kende?

  • Hvilken religion havde mennesker i senmiddelalder?

  • Hvor bliver Danmarks konger og dronninger begravet?

  • Hvad skete der blandt andet for første gang i senmiddelalderen – hvis du kigger på genstandene her på siden?

  • Hvorfor tror du, at det blev moderne at rense ører og tænder?

  • Hvorfor rev mennesker i senmiddelalderen nogen kirker ned?

  • Hvad ville du have svært ved, hvis du levede i senmiddelalderen?

  • Hvad synes du er det mest spændende fund fra senmiddelalderen? Og hvorfor?