Stenalderens grave

Stenalderens bønder ændrede ikke kun vores mad. De havde også nye ideer om livet og døden.

Kammeret i jættestuen Svinø Østerhøj, Sydsjælland. (© Nationalmuseet)

Til læreren

Fag: historie

Trin: indskoling

Forløb

​Forløbsbeskrivelse

Lektionsplan

Elevopgaver

Kort forløb

Elevopgaver - 3.-4. klasse

Kolofon

Undervisningsmaterialet ’Historier om Danmark’ er et samarbejde mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og kulturstyrelsen støttet af Nordea-fonden.

Læs mere

I dag er der stadig spor efter bondestenalderens stengrave. Vi kalder gravene for dysser og jættestuer, og der findes mange af dem i det danske landskab.

Dysserne og jættestuerne lå et stykke fra bopladsen. I bondestenalderen fældede menneskene den tætte skov, der var begyndt at dække Danmark, for at få plads til deres marker. Det betød også, at dysserne og jættestuerne kunne ses på lang afstand.

Det åbne landskab vi ser i Danmark i dag, stammer tilbage fra bondestenalderen.

Svære ord

Bondestenalder
År 4000 -1700 f.Kr. Sidste del af stenalderen, hvor menneskene levede som bønder.

Boplads
Det sted hvor man boede. I bondestenalderen boede man i huse af træ, ler og strå.

Nogle arkæologer mener, at de store stengrave viser, at nogle familier bestemte over andre familier i bondestenalderen. De kalder familierne for høvdingefamilier. Andre forskere mener, at alle blev begravet i de store høje, og der ikke fandtes høvdinger.

Som bonde i stenalderen skulle man også kunne bygge dysser og jættestuer. Det gjaldt også andre steder end i Danmark. De store stengrave finder man mange steder uden for Danmark, for eksempel i Irland og Portugal.

Læs også Stenalderen Se Tema

  1. TV-serien: Stenalderen
  2. Kolofon
  3. Arkivklip: Stenalderen
  4. Jægerne kommer
  5. Bønderne kommer
  6. Stenalderens grave
  7. Billedserie: Spor fra stenalderen