Supermarkeder

Til læreren

Trin: Mellemtrin og Udskoling

Generel lærervejledning

1949:

Danmarks første selvbetjeningsbutik 'Esbjerg og Omegns Brugsforening' blev åbnet i Esbjerg den 14. juni 1949. Kunderne tog en kurv i hånden og valgte selv varerne, der var indpakket og prismærket på forhånd.

1952:

Et hold danske forretningsfolk rejste til USA for at studere supermarkeder og selvbetjeningsbutikker. Kunderne gik selv og tog varer ned fra hylderne, så forretningerne kunne spare lønninger til de ansatte.

1950'erne: Nye varer

Supermarkeder skyder op, køleskabet holder maden frisk længere, og ungerne kan bruge timevis på LEGO. Alting bliver nemmere for den danske husmor.

Se Tema

1953:

Danmarks første egentlige supermarked åbnede den 5. november 1953 i Islev i København. Det blev indviet af fru handelsminister Lis Groes, som i dagens anledning fik lov at fylde indkøbsvognen til eget og familiens behov. Og det var stort, for Lis Groes havde mand og ni børn. Samtidig var brugsforeningerne kommet op på 80 selvbetjeningsbutikker i Danmark.

1954:

Det første IRMA-supermarked åbnede i Nakskov.

Læs også 1950'erne: Nye varer Se Tema

  1. Supermarkeder
  2. Fra udlandet
  3. Centralvarme
  4. Hårde hvidevarer
  5. Nye materialer