Varemangel får danskerne til at tænke alternativt

Marcipan af kastanjer, sko af fiskeskind og tørv fra danske moser i stedet for mandler, læder og kul. Danskernes fantasi var stor i en tid med varemangel.

Under krigen kunne man ikke få varer eller råstoffer fra oversøiske lande eller fra lande, som var i krig med Tyskland. Der blev derfor varemangel. For at sikre en retfærdig fordeling indførte den danske stat rationering.

Samtidig dukkede et hav af erstatningsvarer op. Men de var ikke populære. Våd tørv lugtede dårligt, og fik fugten til at drive ned ad væggene. Og kaffe lavet af korn smagte ikke, som den man plejede at få.

Varemanglen var en daglig prøvelse for husmødrene. De skulle spare og genbruge alt fra gamle lagner til slidt undertøj. Når de var ude og handle, stod de i timelange køer.

Facebook
Twitter