Kvinders rolle i samfundet

I 1849 kæmpede borgerskabets mænd sig til Danmarks første grundlov. Grundloven sikrede mændenes rettigheder men gjaldt ikke for de fem f’er: Fruentimmere, fjolser, forbrydere, folkehold og fattige.

Mathilde Fibiger, fra 1800-tallet på vrangen 5:8, sendt på DR 15/4-2007.

Kvinden (fruentimmer) blev ikke set som jævnbyrdig med manden. Hun skulle være sin mands ”milde støtte”, som guldalderdigter Adam Oehlenschläger skrev det.

Piger fik ingen uddannelse, men skulle i stedet lære at brodere eller holde styr på alt derhjemme. Målet for borgerskabets kvinder var at blive godt gift med en mand fra en god (rig) familie. Historiebøgerne har aldrig rigtig handlet om kvinderne, som havde helt andre og dårligere vilkår end mændene.

Kjolen fra 1820 har tilhørt Hedvig Marie West (1805-79). Kjolens design gav bedre mulighed for at bevæge sig, og det var ikke nødvendigt at bære et korset. (© Nationalmuseet)

Forfatterinden Thomasine Gyllembourg skrev bøger i starten af 1800-tallet, men fordi hun var kvinde, blev hun nødt til at skrive under et mandligt dæknavn. Thomasine var én af de første, der satte fokus på kvindens rolle i samfundet og på uligheden mellem mænd og kvinder.

Mathilde Fibiger skrev om kvinders frigørelse fra normerne og blev hængt ud i satiriske blade. Hun inspirerede kvindebevægelsen med sin roman Clara Rhaphaels breve fra 1851, der handlede om ”damernes emancipation” (frigørelse). Kvindebevægelsen satte fokus på kvinders ret til at tjene penge, uddanne sig og blive mere ligestillede samfundsborgere. Kvinder fik stemmeret i 1915.

Facebook
Twitter