Oprør

I 1989 mistede de kommunistiske styrer i Polen og Ungarn magten. Grænsen mellem Ungarn og Østrig blev åbnet, og østtyskere fra DDR udvandrede i massevis gennem Ungarn til Vesten. Det var altså ikke kun i DDR, at de kommunistiske styrer kom under pres fra befolkningerne.

1. Se klippet 'Oprør i flere andre lande', og lav opgaven herunder:

I klippet nævnes 1953. Undersøg på nettet, hvad der skete i DDR i 1953.

Demonstration

Fem dage inden Murens fald opstod Alexanderplatz-demonstrationen, der var den største demonstration i DDR's historie. 500.000 mennesker var mødt op på pladsen. Det var den 4. november 1989.

1. Se klippet 'Jan var soldat, da østtyskerne gjorde oprør'. I klippet møder du Jan Janke, der var soldat for DDR i 1989.

2. Svar på spørgsmålene:

Hvad var det unormale ved den demonstration? Lyt eventuelt til, hvad Peter Brinkmann fortæller i klippet.

Jan forklarer, at han var nervøs, fordi han som DDR-soldat stod mellem DDR-folket og det sovjetiske militær. Hvad tror du, han var nervøs for skulle ske?

Muren falder

At Muren falder netop 9. november 1989 virker til at være lidt af et tilfælde.

1. Se klippet 'Berlinmuren falder efter et pressemøde'.

2. Forklar, hvad det er, der sker i klippet. Hvorfor kan man sige, at det var et tilfælde, at Berlinmuren lige nøjagtig faldt den 9. november?

Tidslinje

1. Se klippene 'Mange tusinde tager til Vestberlin efter murens fald' og 'Tre danskere fortæller, hvordan de oplevede murens fald'.

2. Fordel jer i grupper.

Grupper med tallet 1: Lav en tidslinje over den 9. november 1989 med nedslag, der viser, hvad der skete i timerne op til Murens fald. I vurderer selv, hvilke nedslag der er vigtigst.

Grupper med tallet 2: Lav en tidslinje fra 1961 og frem til 1989 med nedslag, der ledte frem til Murens fald. I vurderer selv, hvilke nedslag der er vigtigst.

3. Fremlæg jeres tidslinjer for resten af klassen. Argumentér i jeres fremlæggelse for, hvorfor I har valgt netop de nedslag, I har valgt.

4. Diskutér, hvorfor Muren faldt ud fra følgende nedslag:

Hvad betød det, at:

- tiden var politisk moden? Kig eventuelt på Sovjetunionens forhold til Vesten på det tidspunkt.

- grænsevagter og soldater ikke vidste, hvad de skulle gøre?

- politikeren Günther Schabowski ikke var ordentligt forberedt til pressemødet?

- der var flere kommunistiske lande i Østeuropa, hvor befolkningen gjorde oprør?