At være normal i en unormal tid

Besættelsen lå som en mørk og tung dyne over danskerne. Der var mørklægning, luftalarmer og varemangel. En følelse af utryghed og ufred gennemsyrede hverdagen.

Mange danskere havde behov for at opføre sig normalt i en unormal tid. De havde brug for at more sig og gå i byen. De havde også brug for at være danske og vise tyskerne, at de ikke kunne knækkes.

Så danskerne gik ud at spiste. De dansede og gik i biografen. Københavneren tog i Tivoli, og var der strømmangel, blev forlystelserne drevet ved håndkraft.

Mange gik også til alsangsstævne. Her kunne de synge danske fædrelandssange sammen med naboer og venner. Folk viste deres danskhed og demonstrerede overfor besættelsesmagten, at danskerne stod sammen.

Facebook
Twitter