”Det er okay at være den irriterende lærer”

Få gode råd til at tale med børn om sorg. Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse giver inspiration til, hvordan du kan tage de svære samtaler.

Per Bøge arbejder som Børn- og Ungechef i Kræftens Bekæmpelse. Her beskæftiger han sig primært med børn og deres sorg.

Til læreren

Hent lærervejledninger som pdf'er:

Den er til dig far

Døden og jeg

Børn kan blive enormt trætte af, at en lærer med jævne mellemrum udtrykker sin bekymring for dem. ”Ih, du spørger hele tiden – du er så irriterende!” kan de finde på at sige. Men det skal man ikke lade sig skræmme af – for det er okay, at være den irriterende lærer, når man handler på sin bekymring for en elev. Især når det handler om børns sorg.

Børn og døden

Sæt fokus på børns forhold til sorg og død med klipsamlinger, artikler og elevopgaver om emnet. I klippene fortæller børn om det at miste - nogle fortæller om at miste et kæledyr, og andre fortæller om at miste en forælder. I den ene artikel fortæller en ekspert, hvad man som lærer kan gøre, når en elev har mistet, eller når man som lærer vil tage snakken om død og sorg. Og i den anden artikel giver Karoline Agerholm på 14 år gode råd om, hvad lærere og klassekammerater skal gøre.

Se Tema

Det fortæller Børn- og Ungechef i Kræftens Bekæmpelse, Per Bøge, der også selv er uddannet folkeskolelærer og har mange års erfaring med børns sorg gennem sit arbejde.

”Voksne kender det jo selv – det er aldrig behageligt at blive mindet om noget trist som for eksempel et dødsfald i familien. Men ikke desto mindre er det vigtigt at bearbejde sorgen, fordi sorgen kan få alt for mange negative konsekvenser for indlæring og trivsel,” siger Per Bøge.

Børns sorg er også lærerens ansvar
Ifølge Danmarks Statistik mister 2.000 børn under 18 år hvert år en mor eller en far. Det svarer til, at fem børn hver dag mister en forælder. Over halvdelen af de børn, der mister, går i skole i 30-35 timer om ugen. Fordi børnene er så meget tid i skolen, er børns sorg også lærerens ansvar, mener Per Bøge.

”Det er ikke kun forældrene, der har et ansvar. En lærer har gode uddannelsesmæssige forudsætninger for at tale med børn om sorg og død, og så er læreren heller ikke i ligeså stor fare for at blive for berørt, fordi han eller hun er tredjemand,” siger Per Bøge.

Han fortæller, at børn i modsætning til voksne ofte ikke har nogen at gribe fat i nogen, når de har brug for at tale om deres sorg. Det skyldes, at voksne kender deres netværk og ved, hvem de kan gå til. Det ved børn ikke – og derfor er børns sorg de voksnes ansvar.

Forklar, hvorfor du er irriterende
Hvis du tillader dig at være den irriterende voksne, er det også vigtigt at forklare, hvorfor, fortæller Per Bøge.

”Man skal italesætte, at man er irriterende, fordi man er bekymret. Hvis eleven ikke vil tale den pågældende dag, så fortæller man barnet, at det er i orden, og at man så kommer igen en anden dag og er lidt irriterende,” siger han.

På den måde mener Per Bøge, at barnet til sidst indser, at den voksne er til at stole på. Ofte vælger barnet det dårligste tidspunkt at tage snakken på for at teste, hvorvidt den voksne virkelig mener det.

Tag en snak om døden i klassen
Hvis det derimod handler om at tale om sorg og død som tema fælles i klassen, kan det være en god ide at tale om både gode og dårlige følelser, mener Per Bøge. Uanset hvad skal den pågældende lærer være forberedt på, at børn i en tidlig alder har luret, at de voksne bliver glade, hvis børnene opfører sig pænt, smiler og gør, hvad der bliver sagt.

”Når først én elev, giver et eksempel på en frygt eller en sorg, så åbnes der op for noget, som næsten aldrig sker. Alle mulige tanker kommer frem; en er bange for noget, en anden er ked af det i dag, fordi mormoren døde for et år siden, og en tredje er trist, fordi kanariefuglen kom i klemme i døren den anden dag,” siger Per Bøge:

”Det er næsten ikke til at stoppe, når der først er taget hul på snakken. Så er det jo bare med at kunne se magien i det. At vi voksne orker, tør og magter at lægge øre til det, som er besværligt i et barneliv.”

Det er en svær balance
Det vigtigste er altid at være ærlig, mener Per Bøge. Børn opdager det med det samme, hvis du som lærer er utryg ved emnet. Og det er lige meget, om du underviser i død og sorg i hele klassen eller snakker med en enkelt elev om sorg.

”Det er generelt en svær balance at skulle være den irriterende lærer uden at blive for irriterende. At skulle handle på bekymring uden at handle på overbekymring. Selvfølgelig kommer man som lærer nok til at dumme sig. Men det er trods alt bedre end alternativet som er tavsheden,” siger Per Bøge.

Øv dig ved at tale om de små tab
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er kulturen omkring sorg og død på mange måder en glemt kultur. Før i tiden involverede ritualer og skikke om døden helt naturligt børnene.

I dag frygter vi i højere grad at såre eller skade mennesker i sorg, og det resulterer i, at vi i bedste mening vender dem ryggen. Men børn har en naturlig tilgang til sorg og øver sig på den via de små tab i hverdagen.

På samme måde kan de voksne også øve sig i at tale med børnene om det at miste, når for eksempel yndlingsbamsen bliver væk, eller kæledyret dør. Det fortæller Per Bøge:

”Selvom det kan virke småt for voksne, kan det være meget stort at miste et kæledyr eller yndlingsbamsen for et barn. Barnet kender nemlig ofte ikke til det at miste på andre måder,” siger han og fortsætter:

”Pædagoger og lærere er faktisk gode til at snakke om at miste dyr og ting. Det er godt, fordi de så øver sig i samtalen om døden generelt, der ofte indebærer nogle af de samme følelser for børn. På den måde kan man undgå, at døden bliver et tabu.”

Børns sorg kommer i etaper
Børn i alle aldre har brug for pauser fra sorgen ved at lege og have det sjovt. Det betyder, at det tager lang tid at bearbejde en sorg, og at den kun træder frem i perioder.

”Børn har behov for hele tiden at vende tilbage til tabet og forstå det med nye øjne, fordi de er i konstant udvikling. Så når barnet skal konfirmeres og ikke har deres ene forælder, som alle de andre børn har, kan sorgen vende tilbage, selvom det er mange år siden,” siger Per Bøge.

Han mener overordnet ikke, det er så vigtigt at skelne mellem børn aldersmæssigt. Børn op til en 8-12 år er mere konkret-tænkende, hvor de større børn kan forstå døden som noget abstrakt og uendeligt.

”Om de små kan man sige, at de er for små til at huske, men for store til at glemme. De er derfor afhængige af, at voksne genfortæller historierne. Igen er tavsheden det værste,” siger Per Bøge.

”De store børn derimod opfatter på mange måder døden ligesom os voksne: Døden er underlig og derfor et meget abstrakt begreb, som vi kredser meget omkring og tænker mange tanker om.”

11 RÅD FRA PER BØGE:

  1. Børn kan tåle utroligt meget – men de kan ikke tåle at blive holdt uden for fællesskabet. Derfor har voksne pligt til at søge dialogen med det sørgende barn.
  2. Vær opmærksom på anderledes adfærd. Der er ikke nogen ens måde, børn reagerer på, når de er i sorg. Vær derfor opmærksom på, om de opfører sig anderledes, end de plejer.
  3. Handl på din bekymring. Hvis du får et indtryk af, at en elev mistrives, så er det vigtigt, at du enten selv taler med barnet eller finder en, der kan.
  4. Tale er guld. Børn fortæller, at tavsheden er det værste, man kan udsætte et ulykkeligt barn for. Vær derfor den irriterende lærer, der bliver ved med at spørge indtil barnet. Til sidst vil barnet sandsynligvis godt åbne op. Lad det aldrig være op til barnet at komme til dig.
  5. Stil HV-spørgsmål. Hvis ikke du stiller åbne spørgsmål (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor), så får du aldrig børn i tale. Så svarer de bare nej, ja eller ved ikke.
  6. Lyt. Der er en grund til, at voksne er født med to ører og en mund. Voksne skal turde høre, hvad det sørgende barn har at fortælle.
  7. Glem det med øjenkontakt. Efterhånden ser vi kun børn i øjnene, når vi skælder dem ud. Tænk derfor over dit kropsprog, når du taler med barnet. Og lad barnet sidde og kigge rundt, hvis barnet vil det.
  8. Vær Peter Plys. Peter Plys er åben og nysgerrig – nogle gange næsten enfoldig. Han går ud i Hundredemeterskoven uden at vide, hvad han leder efter – men han finder altid noget han kan bruge. Når man skal snakke med børn om død og deres sorg, så er det vigtigt at gå ind til det med åbent sind. Du må ikke være forudindtaget og tro, at du ved, hvad barnet føler. Husk, at der heller ikke skal være en her-og-nu-løsning.
  9. Sorg smitter ikke. Det er ikke en sygdom - derfor kan du roligt snakke med barnet om sorgen.
  10. Besøg elevens hjem ved dødsfald. For at forstå, se og høre eleven, kan det være en god ide at besøge eleven hjemme, hvor sorgen ofte er startet.
  11. Lav aftaler. Når først du har fået barnet i tale, er det en god ide at lave nogle aftaler, som barnet er tryg ved.

Læs også Børn og døden Se Tema

  1. Hverdage uden far
  2. Når børn mister en forælder
  3. Mærkedage uden far
  4. Døden og jeg