Kysten til debat

Skal vi lade naturen gå sin gang eller skal vi forstyrre naturen og stoppe havets ædegilde?

Danmark har en kyststrækning på cirka 8.500 kilometer. En kyststrækning, som sommergæster, erhvervsdrivende og naturelskere nyder godt af. De danske kyster er nemlig allemandseje.

Men kysten er også helt sin egen. Og her opererer en af naturens største kræfter: Vandet. Især på den jyske vestkyst æder havet hvert år flere meter af kysten. Og det betyder blandt andet, at bygninger som fyrtårne og sommerhuse risikerer at blive slugt af havet.

Det er muligt at sikre kysten på forskellige måder. Men sikrer man kysten ét sted, kan det betyde, at havet æder mere af kysten et andet sted.

En bestemt type kyst kan være levested for bestemte arter. Hvis kysten ændres, kan det betyde, at de arter ikke længere kan leve der og andre arter kommer til. For eksempel løber vadefuglen 'sandløberen' på stranden for at finde føde, der hvor bølgerne slår ind på stranden. Hvis stranden forsvinder og kysten bliver til en stejl skrænt, forsvinder strandløberenes levested.

Kystsikring kan være med til at beskytte stranden mod havet. Men nogle typer af kystsikring kan også fjerne stranden ved kun at beskytte skrænterne. Kystsikring er altså et valg om, hvem og hvad man vil sikre. Om der skal laves kystsikring eller ej, er noget, der vurderes ud fra den enkelte kyst.

Her får du lidt facts om kysterne i Danmark, og hvad der sker, når man sikrer kysterne.

Medvirkende i videoerne:

  • Langt fra Borgen: Ask Rostrup, vært, Ida Auken, Radikale Venstre og Carsten Bach, Liberal Alliance.

Typer af kystbeskyttelse

I debatten om kystsikring og videoerne ovenfor bliver der nævnt forskellige fagord. Her får du en forklaring på nogle af dem.

Hvad er erosion?

Når erosion handler om havet, kaldes det vanderosion. Vanderosion sker, når vandet på grund af bølger eller strømforhold opløser eller flytter for eksempel sten, grus og sand. Ovenfor kan du se en tegning af, hvad der sker.

Du kan se vanderosion i miniudgave, når det har regnet meget. Vandet løber nedad mod kloakker og huller, og strømmen trækker sand og grus med sig.

Hvad er hård og blød kystsikring?

Hård kystsikring sker, når man bruger materialer, som ikke eroderer. Det er altså materialer, som havet ikke kan eller kun meget langsomt kan 'æde' af. Beton og store sten er hård kystsikring.

Hård kystsikring kan være høfder, der rækker ud i havet. Her består stranden på høfdernes højre eller venstre side alt efter bølger og strømforhold. Høfderne kan være vanskelige at passere, og dermed kan dele af stranden være utilgængelige.

Med bølgebrydere kommer stranden til at bestå af buer.

Med skråningsbeskyttelse forsvinder stranden helt, fordi havet æder af kysten helt ind til skråningsbeskyttelsen.

Ved blød kystsikring kan havet æde af kystsikringen. Det kan for eksempel være sandfodring. Man 'fodrer' hele tiden havet med sand, så kysten svinder ind.

Hvad er Natura 2000?

Natura 2000 er særlige områder i EU, hvor naturen bliver beskyttet. Her skal truede og sjældne dyre- og plantearter beskyttes og bevares. Det betyder for eksempel, at man ikke må fælde træerne, eller at landmanden skal have tilladelse fra myndighederne, hvis han for eksempel vil dyrke juletræer i stedet for kartofler.

I Danmark er der 257 Natura 2000-områder, og det svarer til 3.400 kvadratkilometer. Nogle af de områder ligger langs den jyske vestkyst.

Hvad er kystbeskyttelsesloven?

Kystbeskyttelsesloven er en dansk lov, der skal beskytte mennesker og deres ejendom mod oversvømmelser. Man skal dog tage hensyn til blandt andet kystlandskabets bevarelse, inden man beskytter kysten. Derfor er det ulovligt at kystsikre med for eksempel beton, hvis ikke man har fået tilladelse.

5 fakta om de danske kyster

DELTAG I DEBATSPILLET

Nu er du klædt på til at deltage i debatten om kystsikring. Kom videre til debatspillet 'Skal vi sikre kysterne mere?' HER.

Andre kilder:

FacebookTwitter