Kom på besøg – og lær om kildekritik

DR Fyn lærer 8. og 9. klasser at være kildekritiske.

Fynsk skoleklasse på besøg hos DR Fyn. (Foto: Dr Fyn © DR FYN)

Projektet 'I Sandhedens Tjeneste' fortsætter året ud.

Hver mandag og onsdag kan en skoleklasse komme på besøg på DR Fyn, prøve kræfter med nyhedsformidling og blive klogere på kildekritik.

Elever i 8. og 9. klasse får i det kommende halvår mulighed for at komme på besøg på DR Fyn og lære om kildekritik. Programmet er en blanding af rundvisning og øvelser, hvor eleverne dels får lov til at kigge med i studierne, selv prøver at speake i et nyhedsstudie og deltager i øvelser og dilemmaspil.

Besøget varer tre timer inklusiv en kort spisepause.

Praktisk information:

Adresse: DR Fyn, Lille Tornbjergvej 10, 5220 Odense SØ.

Der er åbent for besøg :

Hver mandag og onsdag i 2017 klokken 10.00 – 13.00.

Tilmelding:
Send os en mail på ISTFYN@dr.dk. Oplys skolens navn, hvilken klasse, antal elever og kontaktoplysninger på lærer. Giv et bud på to datoer, som I gerne vil besøge os på. Så tjekker vi, om det er muligt – og vender tilbage. Hvis datoerne allerede er optaget, tilbyder vi jer alternative dage.

Transport:

Der er mulighed for gratis transport med FynBus. Se linket:
https://www.fynbus.dk/gratiskoersel