Danmark nu blunder den lyse nat

Tekst: Thøger Larsen, 1914

Musik: Oluf Ring, 1922

Lidt om sangen

Sangen er en af de mest elskede sange i den danske sangskat. Den synges på skoler, på højskoler og andre steder, hvor mennesker mødes og synger fællessang. Sangen er så populær, at den i 1999 blev kåret til ” Århundredets danske sang” af Berlingske Tidendes læsere

Teksten til Danmark nu blunder er skrevet af Thøger Larsen. Han skrev teksten til sangen på bestilling fra en anden kendt forfatter; nemlig Jeppe Aakjær. Den flotte og poetiske tekst udkom i digtsamlingen Slægternes træ i 1914. Thøger Larsen har også skrevet teksten til klassikeren Du danske sommer, jeg elsker dig.

Melodien er skrevet af komponisten Oluf Ring som levede fra 1884 til 1946. Sammen med komponisterne Carl Nielsen, Thorvald Aagaard og Thomas Laub stod Oluf Ring bag en fornyelse af den folkelige sang og en videreudvikling af Højskolesangbogen. I dag synger vi stadig Oluf Rings sange. Udover Danmark nu blunder den lyse nat er Se nu stiger solen og Sig nærmer tiden, hans mest kendte melodier.

Facebook
Twitter