Jeg har fanget mig en myg

Tekst: Astrid Kjærgaard

Musik: traditionel

Lidt om sangen

Jeg har fanget mig en myg er en gammel ungarsk folkemelodi som Astrid Kjærsgaard har skrevet dansk tekst til.

Sangen er en af de helt store børneklassikere og mange børn har lært den at kende allerede i børnehaven. Det er en enkel melodi, som kun har en akkord. Det gør, at børnene kommer i en meditativ stemning og har nemt ved at udtrykke historien i sangen. Børnesange er normalt lystige og i dur, men Jeg har fanget mig en myg er i mol.

Teksterne i folkemusik er ofte meget fantasifulde. I Jeg har fanget mig en myg møder vi en person, som fanger en myg og smelter fedtet fra den. Det giver en hel tønde fuld af fedt, som kan bruges til at købe et par hullede støvler. Herlig fantasi.

I videoen nedenfor viser spirekoret, hvordan I skal lave bodypercussion til Jeg har fanget mig en myg.

Folkemusik er ofte populært hos børn, fordi musikken har et meget direkte udtryk. Det sætter urkraften i svingninger og man begynder nærmest af synge og danse med af sig selv. Andre gode eksempler som alle kender og som kan det samme er: Hønsefødder og gulerødder og Roselil og hendes moder. Folkemusik er svær at sætte i bås. Men fælles for traditionel folkemusik er, at vi normalt ikke ved, hvem der har skrevet den. Den er givet videre fra person til person.

Facebook
Twitter
Emner: