Dinosaurerne findes stadig i jorden

Dinosaurerne er ikke forsvundet helt fra jordkloden – kun fra dens overflade.

Spørgsmål:

Tror I, at der stadig findes dinosaurer på jorden?

Læs højt:

I dag kan vi være heldige at finde fossiler af dinosaurerne.

Det vil sige, at man kan være heldig at finde et skellet, en lille del af en dinosaur, som for eksempel en tand, eller et fodspor fra en dinosaur nede i jorden. Se her, hvor Kristian forklarer, hvordan en dinosaur bliver til et fossil.

Men det var ikke kun dinosauren, der kunne blive til et fossil.

Det kunne dens lort faktisk også – og det var ret smart. Dinosaurernes lorte kan fortælle os ret meget om dem.

Prøv bare at se her.

Spørgsmål

Hvorfor tror I, at vi ved så meget om dinosaurerne, når de har været uddøde i mange år?

I dag ved vi meget om dinosaurerne, fordi en masse forskere har fundet og undersøgt fossiler fra dinosaurer.

En forsker, der undersøger dinosaurer, hedder en palæontolog.

En palæontolog undersøger uddøde dyr og planter og kan i sine undersøgelser se, hvad en dinosaur har spist, ud fra hvordan dens tænder ser ud, eller hvordan dens lort ser ud.

Dinosaurer i Danmark

I Danmark kan man faktisk også finde spor af dinosaurerne og andre dyr, der levede dengang. Da dinosaurerne levede, lå næsten hele Danmark under vand. Derfor kan man nogle steder i Danmark finde spor af vand-øglerne og vand-krybdyrene.

Man har blandt andet fundet tænder fra en Mosasaurus omkring Stevns og Møn. Det betyder altså, at Mosasurus har levet i havet over Danmark, da dinosaurerne levede på jorden.

Se Kristian fortælle om Mosasaurus her.

Hele Danmark lå ikke under vand, da dinosaurerne levede for 66 millioner år siden.

Bornholm lå over vandet, og her har man fundet flere fossiler af dinosaurer.

Man har blandt andet fundet tænder fra en lille rovdinosaur, der var i familie med Velociraptoren.

Dinosauren bliver kaldt Dromaeosauroides bornholmensis.

Her er et bud på, hvordan man tror, at dinosauren så ud.

Her er en tegning af, hvordan man troede, at Dromaeosauroides bornholmensis så ud. (© Grafik: Cecilie Jacobsen)

Derudover har man fundet flere fodspor fra dinosaurer på Bornholm.

Dinosaurer i Grønland

I Grønland har palæontologer fundet et helt skelet af en dinosaur. Det er meget sjældent det sker.

Palæontologerne fandt et skellet af en Plateosaurus. Det er en af de første dinosaurer, der fandtes.

Her er en tegning af, hvordan man mener, at Plateosaurus har set ud. (© Grafik: Cecilie Jacobsen)

Den var planteæder, og palæontologerne mener, at den er forfader til andre langhalsede dinosaurer som for eksempel Brachiosaurus.

Det betyder, at den måske var tip-tip-tip-tipoldefar til de andre langhalsede dinosaurer.

Skelettet er fem meter langt og over 210 millioner år gammelt.

Nogle dinosaurer findes altså stadig på jorden – de er bare døde.

Nogle er fundet og udstillet. Andre ligger nede i jorden og venter på, at vi finder dem, så vi kan blive klogere på dinosaurerne.

FacebookTwitter