Om 'Arkitektur er en leg'

Lad dine elever følge i Jørn Utzons fodspor, og arbejd med teknologi, kreativitet, æstetik og matematik.

DR Skole og på Utzon Center i Aalborg kan dine elever blive inspireret af Jørn Utzons værker og selv skabe arkitektur.

Ved at bruge hænder og teknologi får dine elever mulighed for at lege med arkitekturens matematiske og kreative processer.

'Arkitektur er en leg' henvender sig til fagene matematik, håndværk og design, billedkunst, natur/teknologi og geografi.

I kan både arbejde med temaerne hjemme på skolen gennem DR Skole og booke forløb på Utzon Center i Aalborg.

Temaet ’Arkitektur er en leg’ består af fire forløb, som udkommer i løbet af 2018 og 2019. Du kan allerede nu booke alle forløbene på Utzon Center. Men husk, at du også kan blive hjemme på skolen og arbejde med forløbene der.

Se mere om hele indsatsen ’Arkitektur er en leg’ her.

Hvorfor skal mine elever lære om arkitektur?

Arkitektur er et tværfagligt emne, der rummer mere end blot design af bygninger. Det er det, der skaber rammerne for vores alles hverdag. I arkitektur som fag er der mange forskellige emner, man kan tage fat i og anvende som en måde at forstå andre emner på - både teoretisk og helt håndgribeligt.

FacebookTwitter