Om temaet Verdensmål.nu

Temaet Verdensmål.nu sætter fokus på klodens største problemer i børnehøjde.

Leg og fritid er også vigtige for et godt liv. (Foto: OLE HAUBO CHRISTENSEN)

TIL LÆREREN

Trin: Indskoling og mellemtrin
Fag: Natur/teknologi og dansk

KOLOFON

Temaet er lavet i samarbejde mellem DR Skole og forfatterne Maiken Rahbek Thyssen og Ole Haubo Christensen, støttet af DANIDA's oplysningsbevilling og Undervisningsministeriets udlodningsmidler. Gratis klassesæt af elevbøger kan bestilles på verdensmål.nu

Hvordan sikrer vi en verden, hvor alle er sunde og raske, har nok at spise og rent vand at drikke? Hvordan lærer vi at passe bedre på vores miljø, så alle mennesker, dyr og planter har det godt?

FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling er en plan for verdens fremtid. Planen består af 17 mål, der skal beskytte Jorden mod klimaforandringer, gøre verden mere sikker, bedre og mere retfærdig for alle børn og voksne.

Verdensmål.nu

FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling er en plan for verdens fremtid. Planen består af 17 mål, der skal beskytte Jorden mod klimaforandringer, gøre verden mere sikker, bedre og mere retfærdig for alle børn og voksne. Lær om FN's Verdensmål for en bedre verden.

Se Tema

De mål kan vi begynde at arbejde på nu.

Dette tema kalder vi derfor Verdensmål.nu, og det handler om FN's Verdensmål.

Temaet Verdensmål.nu sætter fokus på FN's Verdensmål rettet 1.-3. klasse og 4. -6. klasse i fagene natur/teknologi og dansk. Temaet indeholder korte artikler og videoklipsamlinger på DR Skole. Herudover er der supplerende materiale med masser af opgaver, som du kan downloade eller gratis bestille hjem i klassesæt på verdensmål.nu.

Opgaver og elevbøger

Temaet Verdensmål.nu tager fagligt udgangspunkt i Fælles Mål for natur/teknologi og dansk og er struktureret i fire undertemaer med video-klipsamlinger, korte elevtekster og nærværende og praktisk orienterede opgaver.

Opgaverne hentes digitalt eller bestilles som elevbøger på verdensmål.nu, og lægger op til at arbejde fagligt og tværfagligt med problematikker for den 3. verden under de fire undertemaer:

  • Sund og bæredygtig
  • Den store verden
  • Børneliv
  • Gør en forskel

Temaet Verdensmål.nu kan benyttes i sin helhed, eller man kan vælge at fokusere på udvalgte elementer.

Klassesæt med 25 eksemplarer af elevbogen kan bestilles på verdensmål.nu mod betaling af udgifter til porto og ekspedition. Her findes også lærervejledning og elevopgaver som PDF-fil og som digital bladrebog til fælles præsentation på storskærm.

Eleverne kan gøre en forskel

Eleverne oplever i arbejdet med temaet, at de selv kan være med til at gøre en forskel, og at deres handlinger har betydning. Eleverne kan selv være rollemodeller og agere verdensmålsambassadører, der passer på vores Jord og bruger ressourcer med omtanke.

Læs mere på verdensmaalene.dk

Uddannelse kan give velstand. (Foto: OLE HAUBO CHRISTENSEN)

Det handler målene konkret om

FN's Verdensmål blev vedtaget 25. september 2015 i New York. De indeholder 17 konkrete mål og 169 delmål. Samlet har verdensmålene især som hensigt:

  • Helt at afskaffe fattigdom og sult i verden
  • Reducere ulighed
  • Sikre god uddannelse
  • Sikre sundhed til alle
  • Sikre anstændige jobs
  • Sikre mere bæredygtig økonomisk vækst

Verdensmålene forpligtiger alle FN's 193 medlemslande og har både en national og en international dimension. Ver­densmålene sigter også på at fremme fred, sikkerhed og stærke institutioner og styrke det internationale partnerskab.

Verdensmålene erstatter de tidligere 2015-mål, som havde fokus på udvikling i verdens fattigste lande.

De nye verdensmål forpligter omvendt alle FN's medlemslande til at ind­tænke og bruge de 17 mål både lokalt, nationalt og glo­balt.

Læs mere på verdensmaalene.dk

Læs også Verdensmål.nu Se Tema

  1. Om temaet Verdensmål.nu
  2. Verdensmål i undervisningen
  3. Indskoling (1. - 3. klasse)
  4. Mellemtrin (4. - 6. klasse)