Danmarks vej mod demokratiet

For 200 år siden havde kongen al magt i Danmark. Han skrev landets love og dømte lovovertrædere. Hvis folk bare sagde ét grimt ord om kongen, kunne de risikere at komme i fængsel.

Danmark blev først et demokrati, da Frederik d. 7. underskrev Grundloven i 1849. Men allerede i 1835 trådte demokratisk valgte forsamlinger sammen.

Stænderforsamlingerne

Det var de såkaldte rådgivende provinsialstænder eller bare stænderforsamlinger. Her valgte danskerne repræsentanter, som skulle mødes for at rådgive kongen. Godsejerne, bønderne og grundejerne i byerne valgte hver især folk til at repræsentere dem i de fire forsamlinger.

Forsamlingerne havde ingen beslutningsret, og var kun rådgivende. De kunne altså kun komme med råd til kongen. Om han fulgte dem eller ej, bestemte han selv.

Kongen vippes af pinden

Men så skete der noget vigtigt i Frankrig: I 1848 gjorde borgerne i Paris oprør mod den franske konge. Han blev vippet af pinden og afløst af en præsident. I modsætning til kongen var præsidenten valgt af folket.

Den franske revolution i 1848 fik folk i andre europæiske lande til at gøre oprør mod deres konger, fordi de ville have mere indflydelse.

Men i Danmark gik tingene mere fredeligt til. Den danske konge indså, at han var nødt til dele sin magt med folket, hvis han ville beholde tronen. Han gik derfor med til at lægge magten ud til folket. På den måde fik vi folkestyre i Danmark.

Kilde: Bekker- Nielsen, Tønnes m.fl., Gads historieleksikon, 2. udgave, Kbh. 2003.

Facebook
Twitter