Enhedslisten (Ø)

Enhedslisten er Folketingets mest venstreorienterede parti. Folketingsmedlemmerne får ikke mere i løn end en almindelig metalarbejder.

Da Berlinmuren faldt i 1989, var det svært at få øje på et alternativ til venstre for SF i dansk politik. Mange danskere forbandt socialisme med et totalitært system, som undertrykker borgerne.

Ikke desto mindre opstod Enhedslisten samme år som Sovjetunionen brød sammen. Listen blev dannet som en sammenslutning af partier på den yderste venstrefløj:

Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP). Sammenslutningen skulle hjælpe de små partier med at få stemmer nok til at komme ind.

Enhedslisten kom første gang i Folketinget i 1994. Siden da er Enhedslisten blevet til ét samlet parti og er ikke længere en sammenslutning af flere små.

Partiet kæmper for et socialistisk samfund, hvor folk i fællesskab ejer produktionsmidler som jord og maskiner, råstoffer og ideer. Arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet skal også afskaffes.

De socialistiske idealer går igen i Enhedslistens organisation. Det betyder blandt andet, at der ikke er nogen formand i partiet. Folketingsgruppen er også mindre selvstændig end andre partier og skal drøfte alle vigtige beslutninger med hovedbestyrelsen.

Partiets folketingsmedlemmer betaler også en del af deres løn til partikassen, så et medlem ikke tjener mere end en gennemsnitlig metalarbejder.

I 2009 skete der en ændring i partiets struktur. Enhedslisten fik sin første politiske ordfører, der er partiets ansigt udadtil under valgkampe. Den første på ordførerposten blev Johanne Schmidt Nielsen.

I 2011 fik Enhedslisten sit bedste valg nogensinde med 12 mandater. Efter valget blev Enhedslisten støtteparti for den nye regering. Det betød også, at Enhedslisten for første gang i partiets historie stemte for en finanslov.

Til gengæld fik Enhedslisten ingen indflydelse, da regeringen i 2012 lavede en omfattende skattereform. Der var ellers stort set lavet en aftale mellem regeringen og Enhedslisten, men i stedet valgte regeringen at lave en aftale med de borgerlige partier.

Efter det skete, sagde Enhedslisten, at den ikke længere så sig selv som et støtteparti for regeringen.

Regeringen med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre mistede magten ved valget den 18. juni 2015. Her gik Enhedslisten lidt mere end en procent frem i forhold til valget i 2011. De fik i alt 7,8 procent af stemmerne. Partiets spidskandidat Johanne Schmidt-Nielsen fik 40.425 personlige stemmer, som var det 3. højeste stemmetal på landsplan.

I maj 2016 overtog Pernille Skipper pladsen som politisk ordfører.

Til valget i 2019 gik Enhedslisten en lille smule tilbage fra 14 til 13 mandater i Folketinget. Enhedslisten er i dag et støtteparti til den Socialdemokratiske regering.

(Opdateret 30. august 2019)