Flere 100-årige i fremtiden

Til læreren

Fag: Samfundsfag, historie og biologi

Trin: Udskoling

Fælles Mål

Introduktion og formål

Lærervejledning til elevopgaver

Elevopgaver

Velfærdsmodeller

Levevis

Identitetsspil

Interview og video

Projektopgave

Skriv et brev

Hvad lærer du?

Du lærer noget om identitet, levevis, statistik, demografi, velfærdsmodeller og velfærdssamfundets udvikling.

Hvorfor skal du lære det?

Det er din generation, der kommer til at forme fremtidens samfund. Derfor skal du tænke over, hvilket samfund du gerne vil leve i.

Kolofon

Temaet er støttet af midler fra Nordea-fonden.

Vi ved endnu ikke, hvorfor mennesker ældes forskelligt, eller hvor gammel mennesket egentlig kan blive. Men der er ingen tvivl om, at livsstil og gener spiller ind.

Levealderen fortsætter med at stige

Hvis vi ser på forskernes forudsigelse, fortsætter middellevealderen med at stige. Det betyder, at flere mennesker vil blive 100 år i fremtiden. Der kommer altså ikke kun flere oldinge i fremtidens samfund, de bliver også meget ældre.

Når jeg bliver gammel

Fremtiden er langt væk - og lige nu er du udødelig - men en dag bliver du gammel. Hvordan ser samfundet og dit liv ud til den tid? Det kan være svært at spå om. Men ved at se klip og læse om at være gammel i fortiden og nutiden og se på forudsigelser om fremtiden bliver du rustet til at bygge din egen fremtid. Se først klipsamlingen 'Når jeg bliver gammel', hvor fem ældre fortælle om at være gammel i dag.

Se Tema

Det tog os mindre end 200 år næsten at fordoble vores levealder i Danmark fra 44 år i 1840 til i dag, hvor middellevealderen er omkring 80 år. Hvis levealderen fortsætter med at stige, vil mennesket måske kunne blive 200-300 år en dag. Især hvis forskerne løser aldringens gåde.

Fremtidens ældre er sundere

Men generelt vil forskerne hellere finde metoder til at mindske risikoen for, at man mister sine færdigheder tidligt i livet.

Det er selvfølgelig også spændende at finde ud af, hvor gammel mennesket kan blive. Men ifølge forskerne handler det ikke om at leve så længe som muligt – men om at leve så længe som muligt uden at miste sin forstand og sit gode helbred. Det er jo ikke sjovt at blive 150 år gammel, hvis man er en grøntsag de sidste 50 år af sit liv.

Alderdommen er allerede udskudt i forhold til tidligere, så vi er raske i længere tid. Den tendens hedder sund aldring, og vil højst sandsynligt fortsætte i fremtiden. Vi bliver altså ikke kun ældre, men holder os også raske i længere tid.

Læs også Når jeg bliver gammel Se Tema

  1. Fælles mål
  2. Introduktion og formål
  3. Form din fremtid
  4. Individ, familie, stat
  5. Pensionsalder og levetid
  6. Identitet
  7. Velfærdsteknologi
  8. Arbejdsstyrken
  9. Familie
  10. Ensomhed