Forsikring på den smarte måde

Det er en rigtig god ide, at være forsikret. Men det er dumt og dyrt at være overforsikret. Det siger DR nyheders økonomisk ekspert Karsten Engmann. Hør ham fortælle, hvad du bør gøre.

Til læreren

Trin: Udskoling

Fag: Samfundsfag og matematik

Generel lærervejledning

Det er en rigtig god ide, at være forsikret. Men det er dumt at være overforsikret. Og så er det dyrt.

Men hvor forsikret behøver man egentlig være? DR nyheders økonomisk ekspert Karsten Engmann giver disse to råd:

- Nøjes med at forsikre dig mod de store ulykker, og sørg for at, din selvrisiko er så høj som muligt.

I videoen øverst på denne artikel uddyber Karsten Engmann de to råd. Du kan også læse videre herunder:

Ekspertvideoer om privatøkonomi

Boliglån, huskøb, forsikring, pension og køb af aktier. I filmene herunder giver Karsten Engmann, DR Nyheders økonomiske ekspert, gode råd om nogle af de vigtige poster i privatøkonomien.

Se Tema

Kun forsikring mod de store ulykker
Glem alle de små "uheld" som smadrede vaser og stjålne cykler. Forsikring mod dem er dyrt i den lange ende. Du vil med stor sandsynlighed ende med at betale mere, end du nogensinde vil få igen af dit forsikringsselskab.

- Det koster måske kun 2.000 kroner ekstra om året at forsikre sig mod alle mulige småting. Men hvis du kigger over en længere periode, fx 10 år, så bliver det til 20.000 kroner, siger Karsten Engmann og fortsætter:

- Du har altså betalt 20.000 kroner ekstra for at forsikre dig mod alle småtingene. Men hvis du tænker nærmere over det, har du så i løbet af de sidste 10 år haft stjålne cykler og smadrede vaser for 20.000 kroner?

Karsten Engmann råder dig i stedet til at nøjes med at forsikre dig mod de store ulykker. Det er dem, som kan betyde økonomisk ruin for dig, hvis du bliver ramt af dem. Det er fx, hvis dit hus brænder ned, du bliver udsat for indbrud, eller du bliver ramt af en alvorlig arbejdsulykke.

Sørg for at have en høj selvrisiko
Karsten Engmann foreslår også, at du sørger for at have en høj selvrisiko på din forsikring. Selvrisiko er den pris, du selv skal betale, når ulykken er ude.

Umiddelbart vil de fleste foretrække at betale så lidt som muligt selv, når uheldet er ude. Altså en lav selvrisiko.

Men en lav selvrisiko gør samtidig din forsikring en hel del dyrere. Set over en længere periode med stor sandsynlighed langt dyrere, end det du eventuelt får igen, når uheldet endelig er ude.

Gem pengene
Men lad være med at bruge de sparede penge på tant og fjas.

Karsten Engmann foreslår, at de penge, du sparer, sættes til side. Hvis nu uheldene alligevel er ude. Eller endnu bedre: at du får dem til at yngle, fx ved at investere dem.

Læs også Ekspertvideoer om privatøkonomi Se Tema

  1. Boliglån for begyndere
  2. Huskøb er en investering for livet
  3. Sådan tjener du penge på aktier
  4. Pension for dummies
  5. Forsikring på den smarte måde