Italien – EU's hovedpine

Budgetoverskridelser og en utilregnelig regering giver EU hovedpine.

Siden Anden Verdenskrig har Italien haft over 60 forskellige regeringer og dermed har landets politiske retning skiftet ofte.

Samtidig er Italien et sammensat land, som for mindre end 200 år siden bestod af 10 forskellige stater. Det betyder, at der den dag i dag er ret stor forskel på eksempelvis økonomien og arbejdsløsheden i nord og syd.

Italiens økonomi er ikke i top. Alligevel vil den siddende regering i 2019 gerne bruge penge på for eksempel skattelettelser og borgerløn. Italiens økonomi har ret stor betydning for resten af Europa, og EU frygter, at Italiens økonomiske overforbrug kan skabe en ny finanskrise.

Se klippet ovenfor, og lav opgaverne herunder:

  1. 1

    Redegør kort for landets historie i EU. Hvornår blev landet for eksempel en del af EU? Brug eventuelt lidt tid på at undersøge det på nettet.

  2. 2

    Undersøg, hvad de italienske partier Femstjernebevægelsen og LEGA Nord står for rent politisk. Diskutér herefter, hvorfor det er underligt, at netop de to partier danner regering sammen.

  3. 3

    Diskutér, hvad én ulempe og én fordel kan være ved, at landet er med i EU – set fra landets eget perspektiv.