Levevis

De ældres magt svækkes

I løbet af 1900-tallets første halvdel blev de ældres magt i familien svækket - bedstefar var ikke længere familiens overhoved og bedstemor ikke længere hønemor. Velfærdsstaten var i færd med at isolere de gamle fra livet på plejehjem. (Gamle Danmark 1945-1975, fra 1984)

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Til læreren

Fag: Samfundsfag, historie og biologi

Trin: Udskoling

Fælles Mål

Introduktion og formål

Lærervejledning til elevopgaver

Elevopgaver

Velfærdsmodeller

Levevis

Identitetsspil

Interview og video

Projektopgave

Skriv et brev

Hvad lærer du?

Du lærer noget om identitet, levevis, statistik, demografi, velfærdsmodeller og velfærdssamfundets udvikling.

Hvorfor skal du lære det?

Det er din generation, der kommer til at forme fremtidens samfund. Derfor skal du tænke over, hvilket samfund du gerne vil leve i.

Kolofon

Temaet er støttet af midler fra Nordea-fonden.

Familiemønstre

Landbrugssamfundet

I 1800-tallets landbrugssamfund forventede de ældre, at deres voksne børn tog sig af dem, når de ikke længere kunne klare sig selv.

Det var almindeligt, at de gamle boede hos deres børn, indtil de døde. Især blandt fattige familier var tregenerations-familier udbredt. Her boede de gamle, deres børn og børnebørn under samme tag.

Når jeg bliver gammel

Fremtiden er langt væk - og lige nu er du udødelig - men en dag bliver du gammel. Hvordan ser samfundet og dit liv ud til den tid? Det kan være svært at spå om. Men ved at se klip og læse om at være gammel i fortiden og nutiden og se på forudsigelser om fremtiden bliver du rustet til at bygge din egen fremtid. Se først klipsamlingen 'Når jeg bliver gammel', hvor fem ældre fortælle om at være gammel i dag.

Se Tema

Dengang var børn en investering i fremtiden, først som arbejdskraft og senere som forsørgelse i alderdommen, hvilket man stadig ser i mange u-lande i dag.

Industrisamfundet

Med industrialiseringen i første del af 1900-tallet forsvandt den udvidede familieform, hvor tre generationer boede sammen.

I 1960’erne kom kvinderne nemlig for alvor ud på arbejdsmarkedet samtidig med, at velfærdsstaten voksede. Det var nu staten, der tog sig af børnene, som kom i børnehave, og de ældre kom på plejehjem.

Der var dog stadig en del ældre, som boede sammen med deres børn. Faktisk boede hver femte ældre på 70 år og derover sammen med deres børn i 1962.

Det senmoderne samfund

Nutidens ældre kan og vil selv. De klarer sig selv i længere tid end tidligere generationer både økonomisk, socialt og fysisk.

Mange har stadig tæt kontakt med deres børn og børnebørn, men det er kun to procent, der bor sammen med deres voksne børn. Faktisk viser det sig, at de fleste ældre ikke har lyst til at bo sammen med deres børn. De vil have deres frihed og være uafhængige af børn og børnebørn.

Når de bliver så gamle, at de ikke kan klare sig selv længere, vil de hellere have en hjemmehjælper fremfor at være en byrde for deres familie.

Fremtidens samfund

Der er ikke noget, der tyder på, at familien er i opløsning i fremtiden. Flertallet vil stadig have en tæt kontakt med deres børn og børnebørn.

Måske bor man i hver sin del af landet eller verden, men den teknologiske udvikling gør det nemmere at holde tæt kontakt.

Der er heller ikke noget, som tyder på, at fremtidens ældre vil hjælpe deres familie mindre end i dag. Men modsat tidligere tider går hjælpen mest den ene vej – fra forældrene til deres voksne børn og børnebørn.

Familien er gået fra at have mange praktiske funktioner til i dag næsten kun at være bundet sammen af kærlighed og følelser. Det er den store ændring i familiens rolle.

Kilder: Familiens udvikling i det 20. århundrede, SFI og Jesper Bo Jensen, Midt i en Mellemtid, JP forlag, 2001, Uddrag: http://www.fremforsk.dk/vis_artikel.asp?AjrDcmntId=19

Læs også Når jeg bliver gammel Se Tema

  1. Fælles mål
  2. Introduktion og formål
  3. Form din fremtid
  4. Individ, familie, stat
  5. Pensionsalder og levetid
  6. Identitet
  7. Velfærdsteknologi
  8. Arbejdsstyrken
  9. Familie
  10. Ensomhed