Livsfaser

Til læreren

Fag: Samfundsfag, historie og biologi

Trin: Udskoling

Fælles Mål

Introduktion og formål

Lærervejledning til elevopgaver

Elevopgaver

Velfærdsmodeller

Levevis

Identitetsspil

Interview og video

Projektopgave

Skriv et brev

Hvad lærer du?

Du lærer noget om identitet, levevis, statistik, demografi, velfærdsmodeller og velfærdssamfundets udvikling.

Hvorfor skal du lære det?

Det er din generation, der kommer til at forme fremtidens samfund. Derfor skal du tænke over, hvilket samfund du gerne vil leve i.

Kolofon

Temaet er støttet af midler fra Nordea-fonden.

De klassiske faser i livet er barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. Men gennem årene er der kommet nye faser til, og de gamle faser er blevet længere eller kortere.

På figuren ovenfor kan du se, hvordan livet var opdelt i faser i år 1960, i år 2000, og hvordan det bliver i år 2030.

Livsfaser i 1960'erne

For 50 år siden lå livets faser ret fast. Barndommen varede indtil man blev 18 år, og man flyttede typisk hjemmefra, når man var 20 år.

Når jeg bliver gammel

Fremtiden er langt væk - og lige nu er du udødelig - men en dag bliver du gammel. Hvordan ser samfundet og dit liv ud til den tid? Det kan være svært at spå om. Men ved at se klip og læse om at være gammel i fortiden og nutiden og se på forudsigelser om fremtiden bliver du rustet til at bygge din egen fremtid. Se først klipsamlingen 'Når jeg bliver gammel', hvor fem ældre fortælle om at være gammel i dag.

Se Tema

Derefter gik der ikke lang tid, før man giftede sig, fordi der var boligmangel. Det fik de unge til hurtigt at flytte sammen. Børnene kom også tidligt. Kvinderne var i gennemsnit 22 år, når de fødte deres første barn. Tiden mellem barndom og voksenliv var altså meget kort.

Efter en periode som forældre begyndte overgangen til alderdom, og de ældre fik hurtigt brug for hjælp. Børnene og samfundet sørgede for penge og pleje. Folkepensionen var lige blevet indført, og der blev bygget plejehjem som aldrig før.

Livsfaser i 00'erne

I dag er livets faser i opbrud. Barndommen er blevet kortere. Til gengæld varer teenageårene og ungdommen helt indtil de 30. Her er der tid til at dyrke sig selv. Tiden, hvor man er uafhængig af både børn og samfundet, er blevet længere.

Kvinder er i dag 29,5 år i gennemsnit, når de føder deres første barn. Familien bliver altså stiftet meget senere end for 40 år siden.

Når børnene flytter hjemmefra, har man igen tid til at dyrke sig selv, og nedtællingen til alderdommen starter først omkring de 70 år.

Livsfaser i fremtiden

Med de nye livsfaser er man både ung og gammel i længere tid, og den tendens vil fortsætte i fremtiden.

Den del af livet, hvor børnene er flyttet hjemmefra og man stadig er frisk og rask, kaldes seniortilværelsen. Den del af livet bliver længere i fremtiden, og dermed får fremtidens ældre masser af tid til at realisere sig selv. Alderdommen, hvor man er syg og ikke kan klare sig selv bliver samtidig kortere.

Fremtidens seniorer har ikke kun tid nok, de har også penge nok. Dem kan de bruge på alt fra en luksus jordomrejse til at købe drømmeboligen. Derfor bliver det måske mere moderne at være ældre i fremtiden, fordi de ældre både har frihed og råd til at gøre det, de drømmer om.

En anden tendens hedder no-aging, ingen alder. Det betyder, at man selv kan vælge sin alder. Men vi kan jo ikke ændre vores alder, så i virkeligheden betyder det, at man selv kan vælge, hvilken fase af livet, man vil være i.

Kilde: Jesper Bo Jensen, Midt i en Mellemtid, JP forlag, 2001, Uddrag: http://www.fremforsk.dk/vis_artikel.asp?AjrDcmntId=19

Læs også Når jeg bliver gammel Se Tema

  1. Fælles mål
  2. Introduktion og formål
  3. Form din fremtid
  4. Individ, familie, stat
  5. Pensionsalder og levetid
  6. Identitet
  7. Velfærdsteknologi
  8. Arbejdsstyrken
  9. Familie
  10. Ensomhed