Sådan laver man politik

Hvad er et støtteparti, og hvorfor har små partier nogle gange mere magt end de store? Her kan du få styr på, hvordan politik bliver til.

Her kan du blandt andet få svaret på, hvorfor små partier af og til får stor magt i Folketinget.

Politikernes arbejde er at lave politik. Det vil sige de love, der bestemmer, hvordan det skal være at bo i Danmark.

Det fornemste sted at lave politik i Danmark er på Christiansborg, hvor Folketinget er. I Folketinget sidder 179 medlemmer. De kommer fra ni forskellige partier:

  • Socialdemokraterne
  • Venstre
  • Det Konservative Folkeparti
  • Dansk Folkeparti
  • Det Radikale Venstre
  • Enhedslisten
  • SF
  • Liberal Alliance
  • Alternativet
Skolevalg 2019

Hvordan vil Folketinget se ud, hvis landets ældste grundskoleelever får lov til at bestemme? Det får vi svar på d. 31. januar 2019, når eleverne stemmer til Skolevalg 2019. Forinden kan du blive klogere på demokratiet her på DR Skole.

Se Tema

Elever fra Bagsværd Skole fortæller, hvilket parti de kender bedst.

Der er rød og blå blok

I øjeblikket (december 2018) er det Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der sidder i regering. Og chefen for regeringen er statsministeren.

Regeringen har et støtteparti - Dansk Folkeparti.

Man siger, at det er blå blok, der har magten, fordi de blå partier har flere pladser i Folketinget end rød blok.

Støttepartier kræver betaling

At være støtteparti for en regering betyder, at man har lavet en aftale om, at folketingsmedlemmerne (mandater) fra partierne støtter en regering, så den har flertal i Folketinget. Men den slags er ikke gratis.

Det er især tydeligt, når der skal laves finanslov. Finansloven er en lov, hvor der står, hvordan pengene i Danmark skal bruges året efter.

Regeringerne i Danmark har for det meste ikke flertal. Så for at regeringen kan få sit forslag til finansloven igennem, er den nødt til at give nogle penge til de områder i samfundet, som er vigtige for støttepartierne, for eksempel sygehuse eller ældreområdet.

Se hvad regeringens tre støttepartier sagde, efter der var indgået aftale om finansloven i november 2016.

Et lille parti kan have masser af magt

Et parti behøver ikke nødvendigvis at have mange pladser i Folketinget for at have stor magt eller sidde i regering.

Efter valget i 2015 var Det Konservative Folkeparti det mindste parti med seks medlemmer. Men partiet sidder lige nu med i regeringen - blandt andet fordi de seks konservative folketingsmedlemmer sikrer "blå bloks" flertal.

I videoen nedenunder kan du se mere om, hvorfor der er konservative ministre i regeringen.

I slutningen af 2016 gik Det Konservative Folkeparti med i regeringen.

Det Radikale Venstre er også et forholdsvist lille parti, men flere gange har partiet kunne afgøre, hvem der skal være statsminister.

Man kalder det 'at være tungen på vægtskålen'. Altså det, der får vægten til at tippe over til den ene side.

Sådan var det for eksempel i 2011, hvor Det Radikale Venstre gik i regering med Socialdemokraterne og SF.

Flertal eller farvel

Som nævnt har regeringerne i Danmark stort set aldrig flertal. De har altså mindre end 90 mandater (folketingsmedlemmer) i deres regering. Med et fint ord kaldes de for mindretalsregeringer.

At være en regering, som er bygget på et mindretal, behøver ikke at være et problem. Det kan være hårdt arbejde, hvis man ikke har nogle faste støtter blandt de andre partier. Så skal man hele tiden ud og finde nye venner.

At være en mindretalsregering bliver først et problem, hvis et flertal uden om regeringen går sammen om ikke at støtte regeringen. Det kaldes med et fint ord for parlamentarisme. Hvis regeringen kommer i parlamentarisk mindretal, så skal der udskrives valg.

Se et ungt medlem af Folketinget vise rundt på Christiansborg

Parlamentarisme blev indført i 1901. Indtil 1901 havde kongen haft retten til at udpege regeringen. Han pegede selvfølgelig på dem, han syntes bedst om. Problemet var bare, at flertallet af Folketinget var imod kongens regeringer.

Parlamentarisme betyder altså, at en regering ikke må have et flertal imod sig. Parlamentarisme blev formelt indskrevet i grundloven, da den blev ændret i 1953.

Læs også Skolevalg 2019 Se Tema

  1. Skolevalg 2019 - se resultatet
  2. Mærkesager
  3. Skolevalg – hvad er det?
  4. Lærervejledning
  5. Elevopgaver - Ideologi for dummies
  6. Elevopgaver - Sådan laver man politik
  7. Elevopgaver - få styr på demokratiet
  8. Elevopgaver - Bestem uden at stemme
  9. Ideologi for dummies