Tid til at være menneske

Til læreren

Fag: Samfundsfag, historie og biologi

Trin: Udskoling

Fælles Mål

Introduktion og formål

Lærervejledning til elevopgaver

Elevopgaver

Velfærdsmodeller

Levevis

Identitetsspil

Interview og video

Projektopgave

Skriv et brev

Hvad lærer du?

Du lærer noget om identitet, levevis, statistik, demografi, velfærdsmodeller og velfærdssamfundets udvikling.

Hvorfor skal du lære det?

Det er din generation, der kommer til at forme fremtidens samfund. Derfor skal du tænke over, hvilket samfund du gerne vil leve i.

Kolofon

Temaet er støttet af midler fra Nordea-fonden.

I dag skal vi skabe os selv - ikke kun som unge - men hele livet igennem.

Pensionisttilværelsen bliver kaldt den tredje alder. Selvom flere og flere vælger at arbejde et godt stykke ud over pensionsalderen, oplever mange, at det er svært at forlade arbejdsmarkedet og finde sig tilpas i sin nye identitet som ”ældre”.

Selvrealisering

Siden 1960'erne er middellevealderen steget med cirka otte år for både mænd og kvinder. I gennemsnit har vi altså fået otte år mere at leve i – og otte år mere at være menneske i.

Når jeg bliver gammel

Fremtiden er langt væk - og lige nu er du udødelig - men en dag bliver du gammel. Hvordan ser samfundet og dit liv ud til den tid? Det kan være svært at spå om. Men ved at se klip og læse om at være gammel i fortiden og nutiden og se på forudsigelser om fremtiden bliver du rustet til at bygge din egen fremtid. Se først klipsamlingen 'Når jeg bliver gammel', hvor fem ældre fortælle om at være gammel i dag.

Se Tema

Samtidig er levestandarden betydeligt forbedret. Vi er blevet dygtigere til at kurere sygdomme, og generelt er der kommet større fokus på, hvad det vil sige at være gammel.

Det stiller nogle krav til det enkelte menneske, for når man lige pludselig har masser af muligheder for at realisere sig selv, hvor skal man så starte? At realisere sig selv betyder, at man gør det, man drømmer om eller forsøger på det.

Pensionistchokket

I bogen ”I live – endnu” fortæller forfatteren Birte Binger Kristiansen om sin egen krise efter pensionsalderen:

”Ganske vist holdt jeg meget af mit arbejde og min arbejdsplads, men jeg havde selv valgt at gå som 67-årig, jeg havde (har!) mange interesser, venner, børn og børnebørn – nu skulle jeg så til at nyde min fritid. Men det blev så som så med nydelsen,” fortæller hun og fortsætter:

”Jeg begyndte at sove dårligt om natten, og jeg fik ikke rigtig taget mig sammen til at gøre noget af det, jeg havde planlagt for mig selv, når jeg nu fik tid. I stedet blev jeg dvask, kedede mig, kedede formodentlig også mine omgivelser. Jeg havde en følelse af at ligge nede på bunden i det iltfattige slam og snappe efter vejret.”

Eksistensforvirring

Det er ikke kun unge, der skal igennem en identitetskrise, hvor de forsøger at få styr på rodet i hovedet. Kriserne kan dukke op hele livet igennem, og måske især når man lige pludselig mister sin ”arbejdsidentitet” og skal til at ”opfinde” sig selv på ny.

Det er dog ikke alle, der oplever overgangen fra at arbejde til at være pensionist som negativt. Som du kunne høre Grethe fortælle i videoen på tema-forsiden, glædede hun sig, og hun følte, at det var en lettelse og en befrielse ikke at skulle gå på arbejde mere.

Læs også Når jeg bliver gammel Se Tema

  1. Fælles mål
  2. Introduktion og formål
  3. Form din fremtid
  4. Individ, familie, stat
  5. Pensionsalder og levetid
  6. Identitet
  7. Velfærdsteknologi
  8. Arbejdsstyrken
  9. Familie
  10. Ensomhed