Dansk Folkeparti (O)

Dansk Folkeparti brød med Fremskridtspartiet og blev på 10 år det tredje største og et af de mest magtfulde partier i dansk politik. Succesen vendte ved valgte i 2019.

Fremskridtspartiets landsmøde udviklede sig i efteråret 1995 til en grotesk farce, hvor to fløje kæmpede om magten i partiet for åben mikrofon.

Pia Kjærsgaards fløj tabte magtkampen, som drejede sig om, hvem der skulle være gruppeformand for folketingsgruppen. Hun forlod protestpartiet Fremskridtspartiet og dannede i stedet Dansk Folkeparti.

Ved folketingsvalget i marts 1998 kom Dansk Folkeparti for første gang i Folketinget. Her fik de 13 mandater.

I begyndelsen arbejdede Dansk Folkeparti for mange af de samme mærkesager som Fremskridtspartiet: blandt andet mindre europæisk union og en skrappere flygtninge- og indvandrerpolitik.

Men hvor Fremskridtspartiet gik ind for en stat med minimale velfærdsopgaver, ville Dansk Folkeparti være garant for velfærdsstaten. På den måde fik partiet en velfærdspolitik, der minder om Socialdemokraternes. Dansk Folkeparti ønsker at bevare det, de definerer som den danske kulturarv og værdier.

Det skal f.eks. ske ved, at der ikke kommer for mange indvandrere til landet, og at de som kommer hertil, skal indordne sig under dansk kultur. Og så mener Dansk Folkeparti, at EU ikke skal kunne mindske danske politikeres indflydelse på lovgivningen.

Siden 2001 og frem til valget i 2011 var partiet VK-regeringens støtteparti og hjulpet regeringen med at få vedtaget store dele af sin politik.

Samtidig har Dansk Folkeparti også fået mulighed for at gennemføre mange af sine egne mærkesager. Blandt andet flere penge til de ældre og en strammere udlændingelov.

Ved valget i 2011 mistede Dansk Folkeparti tre mandater, så det nu har 22. Det er første gang siden dannelsen af partiet, at det ikke har haft fremgang ved et valg.

I sommeren 2012 fik Dansk Folkeparti ny formand, da Pia Kjærsgaard valgte at trække sig. Hun blev afløst af Kristian Thulesen Dahl.

Partiets succes fortsatte ved valget til Folketinget den 18. juni 2015. Her blev Dansk Folkeparti det største parti i den blå blok med 21,1 procent af stemmerne. Dansk Folkeparti kom dog ikke med i Lars Løkke Rasmussen regering, men partiet havde alligevel en meget magtfuld position.

I 2015 blev Pia Kjærsgaard, som Danmarks første kvinde, valgt til Folketingets formand.

Partiet fik en ordentlig vælgerlussing ved valget i 2019. De gik fra at have 37 mandater i Folketinget til bare 16. Kritikken lød blandt andet på, at DF skulle have været gået i regering ved valget i 2015, og at de havde 'flirtet' for meget med Socialdemokratiet. Kristian Thulesen Dahl sagde sådan her om kritikken i august 2019:

- Men vi må jo anerkende, når vi kigger tilbage, at vores samarbejde med Socialdemokratiet gjorde os sårbare for en kritik om, at man ikke vidste, hvor man havde os. Om vi var i den borgerlige lejr eller ikke. Der skal vi være mere tydelige på, hvor vi står. Det er jo også et budskab til de andre partier – at vi er klar til at opbygge et borgerligt alternativ til Mette Frederiksen.

(Opdateret 24. september 2019)