Her ses Christiansborg Slot i København. Det er her, at landets love bliver vedtaget. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Demokratiopfattelser

Der er to dominerende opfattelser af, hvordan man kan indrette et demokrati: Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati.

Deltagelsesdemokrati

Tilhængere af deltagelsesdemokrati mener, at demokratiet uddanner befolkningen til at blive bedre borgere. Befolkningen skal være med i så mange afgørelser som muligt, så der vil være mange folkeafstemninger.

Ideen er, at hvis borgerne selv direkte har været med til at træffe en beslutning, vil de i højere grad bakke op om beslutningen.

I deltagelsesdemokratiet mener man, at idealet er det direkte demokrati. Men det repræsentative demokrati er en nødvendighed i det moderne samfund, hvor folk også skal passe deres eget liv med arbejde, familie og venner.

Konkurrencedemokrati

De, der går ind for konkurrencedemokrati, synes, moderne mennesker har rigeligt at se til med uddannelse, arbejde, familie, venner osv. Derfor skal borgerne kun møde frem ved folkeafstemninger og vælge professionelle politikere til at repræsentere dem.

Fordi borgerne har for travlt til at sætte sig ordentligt ind i forskellige sager, kan de ikke træffe de bedste afgørelser. Professionelle politikere skal være en garanti for, at der bliver truffet kloge afgørelser. Er borgerne uenige med politikerne, kan de ved næste valg vælge nogle andre til at repræsentere dem.

Kilde: Jensen, Ole Hedegaard, Dit samfund, Århus, 2005, s.30-32.