Dansk klimalov

Danmark vedtog sin første nationale klimalov i februar 2014. I den står der, at Danmark skal være et "lavemissionssamfund" i 2050, hvilket vil sige, at Danmark skal bruge meget mere vedvarende energi og sende færre drivhusgasser ud i luften.

Klimaloven har fået kritik for at være for ukonkret og uambitiøs. Derfor har den socialdemokratiske regering i 2019 indledt forhandlinger om en ny klimalov, hvor målet skal være at reducere Danmarks CO2-udledning med 70% inden 2030.

Tag klimatesten, og se, hvilket dansk parti der vil det samme som dig på klimaområdet.

Men uanset hvad, kan Danmark ikke bremse klimaforandringerne alene. Derfor er det vigtigt med en global klimaaftale, hvor verdens lande forpligter sig til at reducere udslippet af drivhusgasser. Sådan en blev vedtaget i Paris i 2015.

Global klimaaftale

Det var et historisk øjeblik, da hele 196 lande i 2015 aftalte at samarbejde om at holde den globale temperaturstigning på under 2 grader. Sidst, der blev lavet en stor klimaaftale, var det kun 38 lande, der var med. Det var i Kyoto i 1997.

Den nye aftale blev vedtaget i Paris og bliver derfor kaldt "Parisaftalen". Udover de mange lande, der er med i den, er det særlige ved den, at dele af den er juridisk bindende. Det vil altså sige, at der er noget, som landende SKAL overholde.

Men i 2017 gjorde USA's præsident Donald Trump noget helt særligt. Han trak USA ud af Parisaftalen og sagde, at de ikke vil overholde den mere. Det er et stort problem for resten af verden, fordi USA er et af de lande i verden, der udleder allermest CO2.

(Opdateret september 2019)