Edmund Burke: Konservatismens far

Den franske revolution var inspirationskilden til det, vi i dag kender som konservatisme. Burke mente, den franske revolution smadrede deres samfund og dets grundpiller såsom kirken og familien. Burke så gerne den eksisterende samfundsorden forandre sig meget langsomt. (Foto: ukendt © Scanpix Danmark)

Edmund Burke (1729-1797) bliver kaldt konservatismens far. Han blev født i Irland, hvorfra han på afstand betragtede følgerne af den franske revolution i 1789.

Burke mente, at de revolutionære kræfter i Frankrig smadrede samfundet totalt. Resultatet var et stort kaos, som ikke var til gavn for nogen i samfundet.

De revolutionære henrettede kongen og store dele af det franske aristokrati. De lod derfor hånt om det samfund, som var overbragt af tidligere generationer. Centrale grundpiller som religion, kirke, ejendomsret og familien var i fare for at styrte i grus.

Burke mente, at man i stedet skal forandre den eksisterende samfundsorden meget langsomt. Kun derved undgås kaos og lidelser. Man skal så sikre det enkelte individ en vis personlig frihed indenfor det eksisterende samfund.