FN-pagten: En pagt for fred

D. 24. oktober 1945 blev De Forenede Nationer, FN, oprettet officielt, da en række lande underskrev aftalen efter Anden Verdenskrig. Heriblandt var Danmark, USA, Sovjetunionen, Kina, Frankrig og Storbritannien. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

I ruinerne af Anden Verdenskrig blev en masse lande i verden i 1945 enige om at gå sammen om at forhindre krig. Landene dannede organisationen De Forenede Nationer og vedtog FN-pagten.

Landene ville undgå, at Anden Verdenskrig skulle gentage sig. FN-pagtens formål er fred og sikkerhed. Ingen stat, der er medlem af FN, må gå til angreb på et andet land.

Der er to undtagelser: Hvis et land er blevet angrebet. Og hvis FN vedtager en resolution - altså en beslutning - om fredsbevarende eller fredsskabende operationer. Et land, der bliver angrebet, må altså forsvare sig. Og resten af verden må komme landet til undsætning. Alvorlig intern ufred - som folkedrab - kan også føre til en FN-resolution.

Det er Sikkerhedsrådet, der vedtager en resolution. Der er femten medlemmer af Sikkerhedsrådet, heraf fem faste med vetoret: USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien. Mindst ni medlemmer skal stemme for en beslutning.

Næsten alle lande i verden er medlem af FN.