Den humanitære folkeret

De Forenede Nationer (FN) har vedtaget regler for krig for at begrænse unødig menneskelig lidelse. Fællesbetegnelsen for de internationale regler om krig er den humanitære folkeret.

Det er forbudt at angribe civile, hospitaler, skoler og huse. Krigsfanger skal behandles humant og må ikke nægtes mad og drikke. Tortur er forbudt, og børn må ikke tvinges til at være soldater.

Genève-konventionerne fra 1949 er grundstammen i den humanitære folkeret. De beskytter sårede soldater, krigsfanger og civile mod overgreb. Stort set alle lande har tiltrådt Genève-konventionerne. Det betyder dog ikke, at de altid bliver overholdt.

Genève-konventionerne er strengt taget fire konventioner og to tillægsprotokoller, hvoraf den første konvention blev indgået helt tilbage i 1864 i Genève. Det var den schweiziske forretningsmand og velgører Henri Dunant, der tog initiativet til, at der skulle være neutrale korps i krigsområder. Med sine tanker lagde han både stenen til det Røde Kors, vi kender i dag, og de internationale krigsregler, som sidenhen blev udvidet.

Udover Genève-konventionerne findes der mange andre konventioner og traktater, der udvider beskyttelsen. Der er for eksempel regler om særligt grumme våben som kemiske våben og miner. Ikke alle lande har dog tiltrådt disse konventioner.