Kristendemokraterne (K)

Partiets politik bygger på de traditionelle kristne værdier. De har siddet i regering, men også været inde og ude af Folketinget flere gange.

Kristendemokraterne blev stiftet i 1970. Frem til 2003 hed partiet Kristeligt Folkeparti.

Partiet blev dannet i 1970'erne som en protest mod den frie abort og frigivelsen af pornoen. Deres politik bygger på de traditionelle kristne værdier, deraf navnet.

De debuterede med syv mandater i Folketinget efter det såkaldte jordskredsvalg i 1973.

Fra 1982 til 1988 sad partiet i firkløverregering sammen med Det Konservative Folkeparti, Venstre og Centrum-Demokraterne.

Kristendemokraterne var repræsenteret i Folketinget frem til valget i 1994, men faldt efterfølgende for spærregrænsen. Partiet kom ind igen i 1998 og var på Christiansborg frem til 2005.

Fra 2010 til 2011 var partiet repræsenteret i Folketinget ved den dengang tidligere konservative politiker Per Ørum Jørgensen, der efter en periode som løsgænger meldte sig ind i Kristendemokraterne.

Per Ørum Jørgensen var imod indførelsen af homovielser i folkekirken, da han ikke mente, at det var Folketingets rolle at lovgive omkring folkekirkens ritualer.

Siden oktober 2012 har Stig Grenov været formand for partiet. Partiets helt store mærkesager i nyere tid er mere tid til nærvær i familien og at alle mennesker har ret til at tænke, tro og tale, som de vil.

Under valgkampen i 2019 blev Stig Grenov ramt af stress. Det betød at næstformanden, Isabella Arendt, tog over som konstitueret formand.

På landsplan opnåede Kristendemokraterne 1,7 procent af stemmerne, og kom derfor ikke over spærregrænsen. De var dog tætte på at opnå et kredsmandat til Kristian Andersen i Vestjyllands Storkreds. Det var de kun lidt under 200 stemmer fra.

(Opdateret 30. august 2019)