Her ses kronprins Frederik og statsminister Mette Frederiksen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

I et monarki er det kun én person, monarken, der bestemmer. Lederen kaldes for konge eller dronning, alt efter om det er en mand eller kvinde. Som regel arver kongens eller dronningens førstefødte barn tronen.

Hvis monarken har ubegrænset magt, kalder man det for absolutisme eller enevældigt monarki. Det havde vi i Danmark i perioden 1660-1848. Monarkens magt kan også være begrænset, fx af landets forfatning. Det kalder man for et konstitutionelt monarki.

Vi har konstitutionelt monarki i Danmark. Vores dronning har ingen reel magt til at træffe beslutninger. Det står i vores forfatning, Grundloven. Danmarks kongehus er i øvrigt et af de ældste i verden.

En republik styres ligesom et monarki af én person. Men i en republik vælges statsoverhovedet for en bestemt periode. Typisk kaldes lederen af en republik for præsident. USA er fx en republik.

Kilde: Gyldendals Leksikon