Spanien – selvstændighed i EU er ikke for alle

Cataloniens ønske om selvstændighed fra Spanien bekymrer EU.

Spanien er splittet internt. Catalonien er et mindre område i den nordlige ende af Spaniens middelhavskyst, som grænser op til Frankrig. Mange catalanere ønsker ikke længere at være en del af Spanien.

Og det bekymrer EU. Der findes nemlig rigtig mange lande i EU, hvor der bor et mindretal. Et mindretal er en befolkningsgruppe, som typisk har et andet sprog og en anden kultur end resten af landet. De føler et større fælleskab sammen end med resten af landet.

Hvis Catalonien løsriver sig, kan det være, at andre mindretal i EU vil gøre det samme. Derfor vil EU højst sandsynligt ikke lade Catalonien blive medlem af EU, hvis Catalonien bliver selvstændigt.

Se klippet ovenfor, og lav opgaverne herunder:

  1. 1

    Redegør kort for landets historie i EU. Hvornår blev landet for eksempel en del af EU? Brug eventuelt lidt tid på at undersøge det på nettet.

  2. 2

    Undersøg, hvilke mindretal der findes i andre EU-lande. Udvælg ét, og undersøg på nettet, hvilke lande eller nationer, det historisk set har hørt til. Hvilket land eller hvilken nation synes mindretallet, at det hører til i dag?

  3. 3

    Diskutér, hvad én ulempe og én fordel kan være ved, at landet er med i EU – set fra landets eget perspektiv.