Typer af valg i Danmark

Vi har forskellige former for valg i Danmark. Find ud af, hvad de går ud på.

Når valgplakaterne bliver hængt op i lygtepælene, er det et tegn på, at en valgkamp skydes i gang.

Men det er ikke altid det samme valg, som politikerne kæmper for.

Der er nemlig forskellige typer af valg i Danmark. Bliv klogere på dem her og test din valgviden i en quiz.

Europa-Parlamentsvalg

Hvert femte år er der valg til Europa-Parlamentet. Dem, der bliver valgt til Europa-Parlamentet, bestemmer mange ting, som påvirker din hverdag i Danmark.

Men hvad er Europa-Parlamentet? Lad os skrue tiden tilbage til 1958. Anden Verdenskrig er slut, og landene er trætte af at være i krig. Derfor laver nogle lande en form for klub, hvor de arbejder sammen i stedet for at kæmpe mod hinanden. På den måde kan de holde fred.

”Klubben” hedder EU, som er en forkortelse for den Europæiske Union, og de har i dag 27 medlemslande. Danmark er medlem af EU.

Europa-Parlamentet er EU’s svar på Danmarks folketing. Her sidder 705 politikere fra de lande, der er medlem af EU. Europaparlamentarikerne laver love, som skal gælde for alle medlemslande.

Til Europa-Parlamentsvalget stemmer man om, hvilke politikere fra Danmark der skal være med til at bestemme disse love. Der er plads til 14 danske politikere i Europa-Parlamentet.

EU’s love påvirker stort og småt i vores hverdag. EU bestemmer blandt andet, hvor meget fabrikker må forurene, og hvordan hjemmesider må bruge data om dig. EU har også bestemt, at engangsplastik og bestemte tilsætningsstoffer i slikposen er forbudt i medlemslandene.

Folketingsvalg

Grundloven siger, at der skal være valg til Folketinget mindst hvert fjerde år.

Folketinget er Danmarks parlament. Her sidder 179 folkevalgte politikere, og de laver lovene i Danmark. 175 af politikerne bliver valgt i Danmark, mens to vælges i Grønland, og to vælges på Færøerne.

Det er statsministeren, der bestemmer, hvornår han eller hun vil udskrive valg. På valgdagen kan man stemme på de politikere, som skal i Folketinget. Næsten alle politikere stiller op for et parti. Partierne har forskellige mærkesager.

De partier, som får flest stemmer, får flest mandater. Et mandat er en plads til en politiker i Folketinget.

Når man har fundet ud af, hvordan mandaterne fordeler sig mellem partierne, skal der dannes en regering. En regering består af statsministeren og en række andre ministre. Regeringen har den udøvende magt i Danmark.

En regering skal have støtte fra mindst 90 mandater i Folketinget. Regeringen kan bestå af ét parti eller flere partier, der arbejder sammen.

De partier, som er med i regeringen, kalder man regeringspartier. De partier, som støtter regeringen, men som ikke er i regeringen, kalder man støttepartier. Resten af partierne kalder man for oppositionen.

Hvis en regering mister sit flertal, skal den gå af. At miste sit flertal betyder, at der ikke længere er mindst 90 mandater, som støtter regeringen.

Folketinget er blandt andet med til at behandle og vedtage de nye love, som politikerne foreslår. Det er også politikerne i Folketinget, der bestemmer, hvor mange penge kommunerne skal have til deres opgaver.

Kommunale og regionale valg

Hvert fjerde år er der kommunal- og regionalvalg i Danmark. Det er altid den tredje tirsdag i november.

Kommunalvalget afgør, hvem der bestemmer i kommunen.

Til kommunalvalget stemmer borgerne på de politikere, der skal sidde i kommunalbestyrelsen. Når borgerne har stemt, skal de valgte politikere blive enige om, hvem der skal være borgmestre i kommunerne.

Den valgte kommunalbestyrelse og borgmester i den enkelte kommune bestemmer, hvordan kommunen skal udvikle sig i fremtiden, og hvad kommunen vil bruge penge på.

Kommunen har blandt andet ansvar for mange af de steder, hvor vi færdes til hverdag – for eksempel folkeskolen, fritidslivet og cykelstierne.

Når man stemmer til kommunalvalg, er man altså med til at vælge, hvordan pengene skal prioriteres i lokalområdet.

Når der er kommunalvalg, er der også regionalvalg. Derfor får man to stemmesedler.

Når man afgiver sin stemme til det regionale valg, er man med til at bestemme, hvem der skal være medlem i regionsrådene. Der er fem regioner i Danmark, der alle har et regionsråd. Der skal vælges 41 medlemmer til hvert regionsråd.

Regionsrådspolitikerne mødes hver måned og tager stilling til en række sager.

Skolevalg

Hvert andet år bliver der udskrevet Skolevalg. Skolevalget kan gøre det nemmere at forstå, hvordan et valg fungerer.

Skolevalg går ud på, at elever fra 8.-10. klasse kan prøve, hvordan det er at deltage i et rigtigt valg. Ved Skolevalg får eleverne udleveret valgkort og stemmesedler, og der bliver stillet stemmebokse og valgurner op på skolerne.

Når der er Skolevalg, stemmer omkring 80.000 skoleelever på det parti, de er enige med. Det er de partier, der er opstillingsberettigede til et folketingsvalg, som eleverne kan stemme på.

Valget varer i tre uger, hvor elever bliver klogere på, hvad de ville kæmpe for, hvis de var politikere. Det sker ved, at de arbejder med nogle af partiernes mærkesager. Ved at sammenligne sine egne mærkesager med partiernes, kan man få en idé om, hvem man gerne vil stemme på til Skolevalg.

Læs mere om Skolevalg HER.

Quiz om valgtyper

Test dig selv i quizzen og se, om du har styr på valgtyperne i Danmark.

FacebookTwitter