Tyskland: Borgeroprør fra højre

Et stigende antal flygtninge får flere tyske til at støtte borgerbevægelser og partier på højrefløjen. Nogle er så bange for udviklingen, at de beskytter sig med våben.

- Det angår jo vores familier, penge, frihed vores rettigheder og vores kultur.

Sådan siger en ung familiefar fra en provinsby i det østlige Tyskland.

Som mange andre tyskere støtter han nu partier og borgerbevægelser på den politiske højrefløj.

De er opstået i protest mod, at Tyskland er et af de lande, der har modtaget flest flygtninge de seneste år.

Ved et lokalvalg i 2016 fik et højrefløjsparti op mod 25 procent af stemmerne, og nu vil partiet blandt andet arbejde for, at borgerværn skal hjælpe med at sikre lov og orden.

Den unge familiefar har allerede taget sine egne forholdsregler.

Han er så bange for sin families sikkerhed, at han har planer om at bygge et beskyttelsesrum. Og han har også våben liggende klar, som han kan bruge til selvforsvar.

- Hellere være bevæbnet end at risikere at betale med livet eller at få tæv – eller at kæresten bliver voldtaget eller andet, siger familiefaderen.

Se hans historie her. Alle klip kommer fra Horisont på DR1.