Venstre (V)

Venstre var bøndernes parti og så var de med til at indføre nogle af de vigtigste ændringer i det danske demokratis historie.

De var venstreorienterede. De ville omstyrte samfundet. Men de var ikke socialister.

Stifterne af partiet Venstre var liberale og i slutningen af 1800-tallet i opposition til partiet Højre, som de kritiserede for at sidde tungt og godt på magten uden at have flertal i Folketinget.

Partiet ønskede, at magten skulle ligge hos en forsamling valgt ved frie valg og almindelig stemmeret. Det vendte sig mod godsejernes, adelens og det fine borgerskabs nedarvede privilegier.

Det forenede Venstre blev dannet i 1870 ved en sammenlægning af tre mindre grupper i Folketinget.

Venstres første store politiske sejr var indførelsen af parlamentarismen. Den betyder, at en regering ikke kunne sidde ved magten, hvis den havde et flertal i Folketinget i mod sig.

I 1901 fik Venstre 76 ud af 114 mandater, og dermed også regeringsmagten for første gang. I årenes løb har Venstre siddet i flere regeringer.

Venstre er et liberalt parti, der lægger stor vægt på den personlige frihed men også det personlige ansvar over for samfundet.

Friheden skal sikres ved at holde skatten nede, så man selv bestemmer, hvad ens løn skal bruges til. Til gengæld har man også pligt til at engagere sig i samfundet gennem f.eks. arbejde og foreningsliv.

Ved valget i 2001 overhalede partiet Socialdemokraterne som Danmarks største parti. Ved folketingsvalget i november 2007 vandt Venstre regeringsmagten for 3. gang i træk.

I 2009 blev Anders Fogh Rasmussen udnævnt til Generalsekretær i Nato, og Lars Løkke Rasmussen overtog posten som statsminister og formand for Venstre.

Efter valget i 2011 var Venstre stadig Danmarks største parti med 47 mandater. Men de mistede regeringsmagten, fordi de sammen med De Konservative Folkeparti og støttepartierne Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ikke kunne samle et flertal.

I sommeren 2014 var partiet igennem en magtkamp.

Flere medier havde kritiske historier om formand Lars Løkke Rasmussen. De handlede blandt andet om dyre rejser, som Lars Løkke Rasmussen havde været på som formand for en klimaorganisation.

Det skabte også stor debat, at Venstre havde betalt for en del af Lars Løkke Rasmussens tøj. Flere medlemmer mente, at Lars Løkke Rasmussen var en belastning for partiet, og på et tidspunkt så det ud til, at Kristian Jensen kunne overtage magten.

Men efter et langt møde mellem partiets vigtigste medlemmer lykkedes det Lars Løkke Rasmussen at bevare posten som formand.

I sommeren 2015 blev han igen statsminister. Venstre gik godt nok 7,5 procent tilbage og mistede 13 pladser i Folketinget. 19,5 procent af vælgerne stemte på Venstre.

Med opbakning fra de borgerlige partier, kunne Lars Løkke Rasmussen sikre flertal for en ren Venstre-regering, og den præsenterede han søndag den 28. juni 2015.

I efteråret 2016 fremlage regeringen en stor plan for Danmarks udvikling og fremtid, den hed "2025-planen". Men regeringen så ud til at få problemer med at sikre sig et flertal for planen.

Det var formentlig en af grundene til, at Lars Løkke Rasmussen i november inviterede Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance med i regeringen. Et nyt regeringsgrundlag blev forhandlet på plads, og i slutningen af november blev den nye regering præsenteret.

Her var der 13 ministre fra Venstre, seks fra Liberal Alliance og tre fra Det Konservative Folkeparti.

Venstre mistede magten ved valget i 2019 trods stor mandatfremgang. De gik fra 34 til 43 mandater i folketinget.

Lars Løkke Rasmussen ønskede i valgkampen at bygge bro over midten. Han sagde på valgaftenen:

- De erfarne, ansvarlige midterpartier bør overveje, om det rigtigste er, at lade yderfløjene have de afgørende mandater. Eller om det er klogere at bygge bro over forskellighederne inde på midten i dansk politik.

Denne midtersøgning skabte en del intern uro i partiet efter valget. Det endte med, at Lars Løkke Rasmussen i august 2019 trak sig som formand for Venstre, og Kristian Jensen trak sig som næstformand.

Ved et ekstraordinært landsmøde i september 2019 blev Jakob Ellemann-Jensen valgt som ny formand, og Inger Støjberg som ny næstformand.

(Opdateret 24. september 2019)