Elevopgaver til historie
Til læreren:
Til eleven: Opgaverne her handler om, hvad man kan gøre, hvis man er bange for, at der sker et terrorangreb. Du lærer også noget om, hvordan du selv kan være med til at skabe et samfund og en kultur, hvor færre mener, at man skal lave terror for at blive hørt.
Du skal se tre klip fra Ultra Nyt i en bestemt rækkefølge, når du løser opgaverne. Der står i opgaverne, hvornår du skal se de bestemte klip.
Elevopgaverne: Din lærer begynder med at dele jer ind i grupper på tre til fire elever. Når det er gjort, skal I svare på de her spørgsmål:
1: I klippet ”Ultra Nyt om angreb i København” bliver der sagt, at vi alle er blevet ramt, og at vi alle er i sorg efter angrebet på Krudttønden i februar 2015.
Hvad tror I, der menes med alle? Følte I jer ramt af angrebet? Hvad betyder det for fremtiden, at man skaber en følelse af fællesskab efter et angreb som det på Krudttønden?
2: I klippet ”Børn fortæller om terrorangreb” fortæller børnene, at terrorangrebet gør dem bange og utrygge.
Er I bange for terror?
Beskriv de forskellige grupper, I er en del af (familie, fodboldholdet, skoleklassen, venner osv.).
Hvem er de bedste at snakke med om angsten for terror?
Er der grupper, hvor I tror, det ikke er i orden at vise angst?
Terroristernes mål er ikke kun at slå ihjel, men også at skabe angst. Hvis vi er bange for terror, har terroristerne så vundet?
3: I klippet ”Psykolog svarer på børns spørgsmål om terror” fortæller en psykolog om, hvordan man skal forholde sig til angsten efter for eksempel et terrorangreb.
Børn bliver bange, siger psykologen, når der sker noget slemt, som man ikke regner med vil ske. Er I enige i det?
Kan I komme med andre eksempler, hvor noget uventet har gjort jer bange?
Kan man risikere at blive kaldt tøsedreng, når man siger, at man er bange? Snak eventuelt om oplevelser, hvor I eller andre er blevet kaldt tøsedreng.
Hvad kan vi alle sammen gøre for at gøre det at være bange en naturlig og acceptabel følelse?
4: I klippet ”Psykolog svarer på børns spørgsmål om terror” bliver spørgsmålet: ”Hvorfor gjorde terroristen det?” stillet.
Vi kender jo ikke manden, som det bliver sagt i klippet, men psykologen nævner, at religion er det vigtigste for nogen, og at de derfor begår grusomme handlinger, fordi de tror, at det er rigtigt i forhold til deres tro.
Er det i orden?
Hvad tror I, der menes med, at nogen fordrejer virkeligheden og tror på, at for eksempel terror er det bedste at gøre?
Vi skal aldrig acceptere terror, men er det nødvendigt at prøve at forstå terroristens bevæggrunde til handlingen for at forhindre, at det gentager sig?
Hvad kan vi alle gøre for at mindske risikoen for, at mennesker i Danmark fordrejer virkeligheden?
Opsamling: Når I har svaret på spørgsmålene, skal hver gruppe vælge en elev, som skal fortælle gruppens holdninger i en fælles snak i klassen.
Elevopgaver til samfundsfag
Til læreren:
Til eleven:
Opgaverne her handler om terror. Hvorfor er der nogen, der begår terror, hvad kan et samfund gøre for at undgå det, og er der særlige ting, man skal overveje, inden man forsøger at undgå terrorangreb?
Du skal se to klip fra Ultra Nyt i en bestemt rækkefølge, når du løser opgaverne. Der står i opgaverne, hvornår du skal se de bestemte klip.
Elevopgaverne:
Din lærer begynder med at dele jer ind i grupper på tre til fire elever. Når det er gjort, skal I svare på de her spørgsmål:
1:
Se klippet ”Hvad er terror?”
Beskriv i gruppen, hvad man definerer som terror.
Diskuter og skriv efterfølgende ned, hvad terror så ikke er.
Lav en fælles definition i klassen af, hvad terror er.
Brainstorm om alle de terroraktioner, I kan komme i tanker om. Hvilke ligheder og forskelle er der?
Kan I sige noget om, hvad der er årsagen til terror ud fra det?
Spiller tidligere terroraktioner ind på vores forståelse af terror i dag? For eksempel angrebet på World Trade Center i 2001?
Kan vi lære af tidligere terroraktioner til at forhindre fremtidige terroraktioner?
Forestil jer, at I havde mødt terroristen fra angrebet på Krudttønden i toget samme dag, som angrebet sker, og at han havde fortalt jer om sine planer. Hvad ville I gøre? Kunne I måske have forhindret terrorangrebet?
2:
Se i grupper på tre til fire klippet ”Hvad er radikalisering?”. Skriv ned, hvilken definition på radikalisering vi får præsenteret i klippet.
Hvordan kan man forhindre radikalisering fremover, er spørgsmålet, som rejses i klippet.
I Aarhus arbejdes der på en skole aktivt med at sætte fokus på, at man ikke løser konflikter med vold, men at man skal snakke om tingene.
Nogle politikere vil gerne have, at der undervises i at forhindre radikalisering allerede fra 4. klasse.
Hvad synes I? Er skolen det bedste sted at arbejde med radikalisering?
Er man gammel nok i 4. klasse til at forstå, hvad radikalisering er?
3:
Vi bevæger os i mange forskellige sociale grupper.
Beskriv i grupper på tre til fire, hvilke forskellige sociale grupper I er en del af.
Er der nogle grupper i samfundet, som vi ser på på en bestemt måde (for eksempel fodboldnørder, indvandrere, rockere osv.)?
Kan det få betydning for vores relationer med mennesker fra bestemte grupper?
Er nogle grupper mere udsatte for radikalisering end andre?
Hvordan kan man påvirke socialiseringen af grupper, og skal man overhovedet det?
Synes I, at skolen har et særligt ansvar for at forhindre, at børn og unge bliver radikaliseret?
Lav en liste over fem gode tiltag, der måske kan mindske risikoen for radikalisering.
4:
Lav en fælles opsamling i klassen og diskuter jer frem til, hvordan listen kan blive til fem punkter, som I sammen kan være enige om.
Husk at undersøge, om jeres forslag er i overensstemmelse med Grundloven.