Tone og sprog på nettet

Man skal være fucking flink på nettet

På internettet er sproget somme tider rigtig grimt, og det kan være ubehageligt at læse. Kampagnen Fucking Flink fokuserer på, hvordan vi kan blive bedre til at tale pænt til hinanden på nettet. (Ultra Nyt, 31.03.2014). Emneord: Online, tone og sprog på nettet, mobning, online adfærd.

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Kolofon

Opgaver og lærervejledninger er lavet af pædagogiske konsulenter fra Center for Undervisningsmidler i University College Lillebælt.

Send mig tilbage til:

Ultra Nyt Skole forsiden

Elevopgaver til dansk

Til læreren:

Hent lærervejledning som pdf

Til eleven:
Hvis du har en mobiltelefon, så er du sikkert også rigtig god til at bruge forkortelser af ord og begreber eller emojis. For det er jo meget hurtigere end at skrive lange og svære ord i beskederne til dine venner.

Men er det altid smart at bruge forkortelser?

Skal man måske tænke sig om en ekstra gang, når man er i kontakt med andre mennesker på internettet? Ofte kan man jo ikke se den person, man sender en besked til. Er det så en god idé, at man ikke skriver lange ord og hele sætninger?

Online

Næsten alle børn bruger Internettet, og rigtig mange har en mobiltelefon. Men man skal tænke sig om, når man er online. Ikke er alt er, som det ser ud til.  

Se Tema

Hent elevopgaver som pdf

Elevopgaver:

1:

Inden du ser klippene fra Ultra Nyt, skal du gå sammen med en af dine klassekammerater. I skal lave en liste, for eksempel en top-10, over de emojis, I bruger mest, når I skriver beskeder på mobilen eller på internettet.

Når I har gjort det, kan I sammenligne jeres liste med jeres klassekammeraters lister. Måske er der nogle bestemte emojis, der er mest populære?

I kan også lave en liste, hvor I skriver nogle flere oplysninger om de emojis, I bruger, ned.

2:

Når du ser klippene fra Ultra Nyt, skal du skrive ned, hvis der er ord eller begreber i klippene, som du ikke ved, hvad betyder. De ord og begreber vil din lærer gennemgå med hele klassen.

3:

Se klippet: ”Emojis bliver til et sprog” og svar på disse spørgsmål:

Hvornår bruger drengen emojis i indslaget?

Hvad siger professoren om emojis?

Hvad siger Dansk Sprognævn om emojis?

Er du enig med Dansk Sprognævn? Hvorfor? Hvorfor ikke?

4:

Nu skal du og en af dine klassekammerater sende beskeder til hinanden.

Start med at skrive beskeder, hvor I kun må bruge emojis.

Modtageren af beskederne skal skrive ned, hvad han eller hun tror, at afsenderen ville have skrevet, hvis beskederne var lavet med rigtige bogstaver og ord. Det skal modtageren læse højt for afsenderen.

Når I har gjort det, skal I skrive ned, om der var forskel på det, som afsenderen af beskederne havde skrevet med emojis, og det som modtageren af beskederne troede, at afsenderen ville fortælle.

Hvis I er uenige om det, der stod i beskederne, skal I tale om, hvorfor I er uenige.

I kan gentage denne opgave – men med beskeder, hvor man både må skrive emojis og rigtige ord.

5:

Se klippet: ”Voksne forstår ikke børns sms-sprog”.

Når du har set klippet, skal du svare på, hvilke forkortelser du selv bruger mest, når du skriver sms’er.

Er det altid en god idé, at man bruger forkortelser? Det skal du tale med dine klassekammerater om.

Er der mennesker, der ikke er glade for at få beskeder, hvor der er mange forkortelser?

Er der omvendt også nogen mennesker, der måske helst vil have beskeder, hvor der er brugt mange forkortelser?

Er der forskel på, hvor mange forkortelser man skal bruge, når man skriver en sms, og når man for eksempel sender beskeder på Facebook og Twitter?

Til sidst kan I tale sammen om, hvorfor I tror, der er så mange forkortelser for forskellige ord og begreber.

Læs også Online Se Tema

  1. Tone og sprog på nettet
  2. Kildekritik på nettet
  3. Børn og mobiltelefoner
  4. Adfærd på sociale medier