Hvad laver Jonas og Sofie?
Lav opgaverne nedenunder og skab jeres egen fede aktivitet med teknologi.
Opgave 1: Hvad skal I lave?
Som Sofie Østergaard siger i videoen, så bevæger børn og unge sig for lidt i forhold til, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler. Men kan det passe?
I grupper
Det kan I undersøge ved at skabe et overblik over, hvor meget I bevæger jer, og om I bevæger jer mere, end I sidder stille. Udfyld skemaet HER og tal om, hvordan skemaet ender med at se ud. Har Sundhedsstyrelsen ret?
I skal bruge røde og blå post-its. På de blå skriver I de aktiviteter, hvor I bevæger jer og hvor meget, for eksempel: "Cykle til skole 15 min." På de røde skriver I de aktiviteter, hvor I ikke bevæger jer og hvor meget: "Fjernsyn 1,5 time".
Opgave 2: Find fede aktiviteter
I grupper
Aktivteter består af mange forskellige ting. Her bruger vi Aktivtetshjulet til at lave research ud fra.
Bliv klog på Aktivitetshjulet. Se videoen om Aktivitetshjulet HER. Løs derefter opgaven nedenfor.
Gå på opdagelse på YouTube og find to sjove elementer til hver af Aktivitetshjulets seks kategorier.
- •
Relationer: Find to aktiviteter, som I synes, indeholder sjove relationer.
- •
Rekvisitter: Find to aktiviteter, hvor rekvisitterne spiller en central rolle.
- •
Tid: Find to aktiviteter, hvor tid bruges på en sjov måde til at udfordre deltagerne.
- •
Rum: Find to aktiviteter, hvor rummet spiller en sjov rolle.
- •
Krop: Find to aktiviteter, hvor kroppen bruges på en spændende måde.
- •
Retningslinjer: Find to aktiviteter, hvor retningslinjerne motiverer deltagerne til at give alt, hvad de kan.
Opgave 3: Få den bedste idé
Hele klassen
I skal tale sammen i klassen om en aktivitet, I kender. I skal komme med bud på, hvordan den kan gøres sjovere for eksempel ved at inddrage teknologi.
I grupper
I kan vælge en af to muligheder:
1: Skemaer og terninger
Jeres lærer udleverer skemaer med forskellige elementer fra Aktivitetshjulet. I skal slå med terninger og finde frem til den idé, I gerne vil arbejde videre med. Jeres lærer hjælper jer med, hvordan det foregår.
2: Egne idéer og koder
Her skal I selv komme med idéer til aktiviteter og koder. I brainstormer og udvikler frit på egne idéer og koder, fordi I er godt klædt på til begge ting.
Opgave 4: Skab en aktivitet med BBC micro:bit eller Scratch
I grupper
I skal starte med at konstruere jeres aktivitet i gruppe. Udover, at I skal få de forskellige elementer til at spille, så skal I kode jeres teknologi. I kan finde inspiration og hjælp til at kode i kodekataloget HER.
To grupper sammen
Herefter bliver jeres gruppe parret med en anden gruppe, og I afprøver jeres aktiviteter på hinanden.
Det er vigtigt, at I fortæller den anden gruppe, hvad I synes om deres aktivitet, og hvad, I mener, kan gøre den endnu bedre. Svar på disse spørgsmål og fortæl det til den anden gruppe:
- •
Nævn en god ting ved aktiviteten.
- •
Nævn to ting, der kan gøre aktiviteten sjovere.
- •
Nævn en måde, hvor teknologien kan skabe endnu mere bevægelse.
I grupper
Nu skal I prøve at ændre på jeres aktivitet, så I får inddraget en eller flere af de ting, som den anden gruppe har fortalt jer.
Opgave 5: Præsentér jeres aktivitet for klassen
I grupper
I skal lave en video eller en præsentation, der forklarer jeres aktivitet.
Men inden I gør det, så skal I først svare på disse fem spørgsmål:
- •
Hvad er det bedste ved jeres aktivitet?
- •
Hvad gør teknologien?
- •
Hvorfor har I valgt at inddrage teknologi på den måde?
- •
Hvad synes I, der mangler for at forbedre aktiviteten?
- •
Hvorfor og hvordan kan jeres aktivitet hjælpe børn og unge til at bevæge sige mere med teknologi?
Når I har svaret på spørgsmålene, skal I finde på et godt navn til jeres aktivitet.
Derefter skal I optage en video af jeres aktivitet eller lave en præsentation, hvor I fortæller og viser:
- •
Hvordan aktiviteten udføres
- •
Formålet med aktiviteten
- •
Teknologiens rolle og hvad den bidrager med i aktiviteten
I klassen
Til sidst viser alle grupper deres videoer eller præsentationer for klassen.