Teknologi gør elever og lærere klogere på fremtiden
Det er ikke kun i klasselokalet, at eleverne har fået interesse for kodning og teknologi. Næsten halvdelen af eleverne i 7. og 8. klasse fortæller, at de i fremtiden gerne vil beskæftige sig med teknologi. Det gælder både i forhold til jobs og uddannelser, hvor især brugen af teknologi på nye måder i fremtidige jobs fremhæves.
- Koblingen til elevernes digitale liv og færden er medvirkende til, at der med mikrocomputerens mange muligheder kan opbygges digitale kompetencer hos både lærere og elever. Disse digitale kompetencer kan bæres videre ind i fremtiden, forklarer Søren Grosen, CFU-chef i professionshøjskolen VIA og formand for CFU Danmark
Også lærerne er blevet klogere på elevernes fremtid. De oplever, at arbejdet med ultra:bit, teknologi og kodning har givet dem større indsigt i elevernes uddannelses-, job- og karrieremuligheder. Og ifølge Søren Grosen er der fortsat potentiale for at udforske elevernes interesse for teknologi:
- Bredt set er ultra:bit-projektet godt forankret i fagenes praksis. Lærerne kan derfor selv fortsætte med teknologisk fantasi og kreativitet i arbejdet med at fastholde og udvikle elevernes interesse og forståelse for teknologi.
Forskellige interesser for teknologi
Evalueringen peger på, at der er forskel på elevernes interesser for teknologi i forhold til køn. 59 % af drengene i 7. og 8. klasse svarer, at teknologi er lige noget for dem. Sammenlignet med pigerne svarer kun 14 %, at teknologi er lige noget for dem.
- Den markante forskel på drengene og pigernes besvarelser peger på, at vi tilsyneladende har skabt en kultur, hvor der eksisterer nogle stereotype forestillinger omkring datalogi og køn. Det gør det svært for pigerne at se sig selv inden for området, forklarer Olga Trolle, der har foretaget undersøgelsen fra NEUC, og henviser til ICILS-undersøgelsen ’Danske Elevers Teknologiforståelse’ fra 2018
Også drenge og pigers præferencer adskiller sig fra hinanden. Pigerne angiver, at de interesserer sig for at bruge teknologi til at indgå i sociale relationer. Drengene foretrækker at anvende teknologi til underholdning for eksempel gennem spil og video, hvori de indgår i sociale fællesskaber.
Kodning og ultra:bit fortsætter på skoleskemaet
Mange lærere oplever, at arbejdet med ultra:bit har givet anledning til at opdage nye aspekter af deres elever end sædvanligt. Særligt inden for naturfag og matematik, kodningsforløb og i forbindelse med temaerne uddannelse og job ser lærerne et potentiale for at fortsætte med ultra:bit.
Og der er positivt nyt for de mange lærere, som fortæller, at de ser rig mulighed for at arbejde videre med projekt ultra:bit:
- Efter fem år er ultra:bit godt indarbejdet i mange skolers undervisning, og dermed også indlejret i disse skolers kultur. Lærerne har således gode muligheder for at blive ved med at anvende undervisningsmaterialerne. Udbredelsen af BBC micro:bit på skolerne gør det også oplagt for Astra og andre aktører at indtænke BBC micro:bit i udviklingen af nye undervisningsforløb, fortæller Mikkel Bohm, direktør, Astra.
Kritisk stillingtagen til teknologi
Også Industriens Fonds, som støtter projekt ultra:bit, er tilfredse med, hvordan kritisk stillingtagen til teknologi er kommet på skoleskemaet:
- Med den tiltagende digitalisering af både erhvervsliv og samfund er det vigtigt at børn og unge kan forholde sig konstruktivt og kritisk til programmering og ny teknologi. Siden vi gik i gang med ultra:bit er udviklingen gået stærkt. Og det er kun blevet endnu tydeligere, at børn og unge – og også vi voksne – skal kunne agere innovativt og etisk i en verden, hvor det at kunne håndtere data, algoritmer og kunstig intelligens får en stadig større betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og vores samfund i det hele taget. Netop dét er ultra:bit lykkedes med, siger Charlotte Kjeldsen Krarup, der er udviklingsdirektør i Industriens Fond.
Siden startskuddet af ultra:bit i 2018 har 9 ud af 10 skoler i Danmark deltaget i projektet, og der er blevet uddelt gratis BBC micro:bit computere til skoler i hele landet.