Overvågning i samfundet

I videoerne ovenfor møder du brødrene Mark og Melvin, som er på flugt fra politiet. Men altså ikke sådan på flugt for alvor. De er nemlig med i et program på DR3, der hedder 'Menneskejagt'. Programmet undersøger, hvor svært det egentlig er at gemme sig for overvågnings-teknologien.

  • Se klippene, og lav opgaverne HER.

Politiet bruger mange slags teknologier

I 'Menneskejagt' bruger politiet mange forskellige slags teknologier til at overvåge.

Her er nogle af dem:

ANPG

ANPG står for "automatisk nummerpladegenkendelse". Det betyder, at politiet har nogle kameraer, der lynhurtigt kan scanne en nummerplade på en bil. Hvis nummerpladen er forbundet med noget ulovligt, så bliver politiet alarmeret.

Telefonaflytning

Politiet kan lytte med, når nogen taler i telefon. Men det betyder ikke, at de må aflytte alle. Politiet må nemlig kun aflytte personer, som er mistænkt for noget kriminelt, eller personer, som har kontakt til en mistænkt person.

Overvågningskameraer

Man ved faktisk ikke helt, hvor mange overvågningskameraer, der er rundt omkring i Danmark. Sikkerhedsbranchen mener, at der er op mod 1,5 millioner.

Men der er regler om, hvor der må overvåges, og hvem der må overvåge. Man må gerne overvåge sit eget hus, men man må ikke overvåge offentlige områder. Butikker, fabrikker, banker, tankstationer og så videre må gerne overvåge deres egne områder.

Politiet må bruge overvågningskameraernes optagelser i deres efterforskning.

GPS-tracker

Politiet kan sætte GPS-klodser på bilerne. Klodserne bruger en GPS til at afsløre, hvor bilen er på vej hen.

FacebookTwitter