Ring til Rummet: Kampagnen er slut

Tak for alle jeres spørgsmål til Andreas Mogensens telefonsvarer. Vi kontakter vinderne, så snart de er fundet.

Sådan findes vinderne

DR udvælger 10 spørgsmål, der er stillet til Andreas Mogensens telefonsvarer. Disse spørgsmål sendes skriftligt til ESA (The European Space Agency), som udvælger to spørgsmål, som børnene får mulighed for at stille via et Inflight Call til rumstationen ISS; hvor Andreas Mogensen svarer live.

Kontakt med de udvalgte

DR vil kontakte de personer, som har stillet de to udvalgte spørgsmål via det telefonnummer, som er blevet anvendt ved indtaling af spørgsmålet. DR har desværre ikke mulighed for at kontakte alle de børn, som har indtalt de spørgsmål, der ikke bliver udvalgt.

Du kan læse om databeskyttelse her

Inflight Call i Experimentarium

De børn, som har stillet de to udvalgte spørgsmål, bliver af ESA inviteret i Experimentarium sammen med deres klasser. Her vil de to børn kunne stille deres spørgsmål i et direkte Inflight Call via Teams til Andreas Mogensen live fra rumstationen ISS.

Optagelser med børn

DR gør opmærksom på, at Inflight Call'et til Andreas Mogensen vil blive streamet og optaget til fremtidig brug på ESA og ESEROS platforme. ESA YouTube kanal, NASA WEB TV og ESA WEB TV.

Derudover vil DR lave lyd- og billedoptagelser fra eventet samt bruge klip fra Inflight Call’et til DR’s egen brug.

DR vil forud for Inflight Call'et i Experimentarium indhente skriftligt samtykke fra forældrene til de udvalgte børn og deres klasser, som deltager i eventet for så vidt angår DR’s egen brug af optagelser på bl.a. DR’s platforme.

Kort om kampagnen 'Ring til rummet'

I oktober 2023 kunne børn fra hele Danmark ringe til Andreas Mogensens telefonsvarer med et spørgsmål om rummet. Kampagnen var suppleret af et undervisningsmateriale, der var målrettet 4.-6. klasse. Her fik eleverne ny viden om rumteknologi, og blev klædt på til at undre sig og formulere et spørgsmål, som de vil stille til Andreas Mogensen.