Du er sikkert allerede en mester i at finde ting på nettet og i at bruge sociale medier. Det er nice. For det giver dig adgang til informationer, fællesskaber og alt muligt andet spændende. Men der er både fordele og ulemper ved de ting, vi kan digitalt. Har du tænkt over dem? Digital dannelse handler om mere end bare at kunne bruge digitale tjenester. Det handler også om at forstå, hvordan de virker, og om at kunne forholde sig kritisk til dem. Du kan styrke din digitale dannelse med de undervisningsmaterialer, du finder til mellemtrinnet og udskolingen, her.