Til læreren: Om ultra:bit LIVE

Her finder du lærervejledning og Fælles Mål for temaet.

I efteråret 2020 deltog ca. 15.000 elever fra skoler i hele Danmark i ultra:bit LIVE, som var en online læringsevent med Sofie Østergaard som vært. Her dystede eleverne i sjove dueller med fokus på kodning, kreativitet og danske dyr.

BEMÆRK, at konkurrencen og liveudsendelsen er overstået, men I kan sagtens arbejde videre med undervisningsforløbet til ultra:bit LIVE.

Undervisningsforløbet til ’ultra:bit LIVE’ introducerer eleverne til at arbejde med kodning med BBC micro:bits eller Scratch. Forløbet guider eleverne igennem en designproces, hvor de skal tænke kreativt og skabe et fantasidyr med teknologi.

Undervisningsforløbet ultra:bit LIVE kan bruges tværfagligt blandt andet i fagene natur/teknologi, matematik, håndværk og design, dansk og understøttende undervisning.

Efter undervisningsforløbet og en inspirerende time i selskab med ultra:bits vært, Sofie Østergaard, er eleverne godt klædt på til at gå videre med et af de mange fag-faglige ultra:bit-undervisningsforløb på DR Skole: www.dr.dk/ultrabit

Kurser fra CFU

CFU har udviklet lærerkurser til at skabe superdyr i både Scratch og med BBC micro:bit. Kurserne kan genopleves online.

Se kurserne HER.

Samarbejde med Naturvidenskabsfestival

Konkurrencen i ultra:bit LIVE lægger sig op ad Astras Naturvidenskabsfestival, som i 2020 har temaet ’Store Opdagelser’. Her er et af undertemaerne ’Naturen i forandring’.

Astra har udviklet et særligt undervisningsforløb, der knytter 'Naturen i forandring' til temaet for ultra:bits konkurrence. Forløbet hedder Superdyr og tilpasninger. Der tages udgangspunkt i dyrs tilpasninger generelt, og kodningen er udvidet med Hummingbird:bit. I forløbet er der kodeark samt lærervejledning til Hummingbird.  

Kolofon

ultra:bit LIVE er udviklet af:

Mark Krogh Holler, CFU

Martin Exner, CFU

Katrine Holst, DR

Rikke Weinreich Sørensen, DR

Camilla Balslev Nielsen, DR

Sofie Østergaard, DR

Louise Stoholm Christensen, DR

Michael Ravn, DR

Mads Bøndergaard, DR

Trine Charlotte Hjorth Jensen, DR

Camilla Laudrup, DR

DR lancerer ultra:bit i partnerskab med Center for Undervisningsmidler og Astra. Indsatsen er støttet af Industriens Fond.

Desuden støtter og bidrager en lang række aktører på forskellig vis.

FacebookTwitter